Overlegen sejr for Puea Thai
Den 44-årige forretningskvinde, Yingluck Shinawatra, lignede søndag Thailands første kvindelige premierminister, og det endelige valgresultat bekræfter hendes overbevisende sejr. Efter at samtlige stemmer er talt op, ligger det fast, at oppositionspartiet Puea Thai vinder 265 pladser i parlamentets underhus, mens det tabende regeringsparti må nøjes med at besætte 159 sæder. Det oplyser landets valgkommission mandag.
Næsten 75 procent af vælgerne gjorde brug af deres stemmeret. Det svarer stort set til valgdeltagelsen ved det forrige parlamentsvalg i 2007.
»Udfaldet er klart. Partiet Puea Thai har vundet valget, og Demokraterne er besejret«, sagde premierminister Abhisit Vejjajiva til sine tilhængere ved Demokraternes partihovedkvarter i Bangkok, da valgresultatet var entydigt søndag.
»Jeg vil give Yingluck muligheden for at blive den første kvinde, der danner regering. Jeg ønsker enighed og forsoning. Demokraterne er parate til at gå i opposition«, sagde Abhisit.
Yingluck betragtes som politisk stedfortræder for sin bror Thaksin Shinawatra, som blev styrtet ved et kup i 2006. Valgresultatet ligner et smæk til landets traditionelle elite, generaler, gamle rigmandsfamilier og royale rådgivere i Bangkok, som afskyede Thaksin og støttede den engelsk fødte og Oxforduddannede økonom Abhisit.
At Yingluck Shinawatra vinder valget er samtidig en sejr for de rødklædte demonstranter, som var i åbent opgør med militæret sidste år.
Læs nærmere på:
- Jyllands-Posten
- Politiken
- Information
04/07-2011 06:50
3155 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









04/07-2011 06:50
3155 Fremvisninger


