Vigtig ændring til pasproceduren for danske statsborgere
Fra 1. januar 2012 skal du til ambassaden i Bangkok eller til Danmark for at få nyt pas. De nye pas kræver installation af særligt udstyr til optagelse af fotos, fingeraftryk og underskrift. Ansøgningerne skal modtages og behandles af særligt bemyndigede medarbejdere, der vil få adgang til visse oplysninger i det centrale personregister, CPR. Dette har som følge, at der fra 1. januar 2012 kun vil være mulighed for at søge om pas i Thailand ved personlig henvendelse på ambassaden i Bangkok. Danmarks konsulater i Thailand vil fra denne dato ikke længere kunne modtage pasansøgninger. Tilsvarende gælder allerede i dag for statsborgere fra visse andre EU-lande, der er bosat uden for deres hjemland. De må også rejse til deres nærmeste ambassade eller til hjemlandet for at få et nyt pas.
Beslutningen om indførelse af fingeraftryk i pas er en central beslutning i EU som led i bekæmpelsen af terrorisme, menneskehandel, menneskesmugling, ulovlig indvandring og anden grænseoverskridende kriminalitet. Med de nye biometriske pas sikres danske statsborgere muligheden for fortsat at kunne rejse til lande, der på sigt vil kræve den type pas ved indrejse.
Dit nuværende pas er stadig gyldigt indtil udløbsdatoen.
Læs nærmere på: Den danske Ambassade, Bangkok, Thailand
14/07-2011 06:56
3197 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









14/07-2011 06:56
3197 Fremvisninger


