To helikoptere er styrtet ned i Thailand
printer
En militærhelikopter med ni om bord er i dag styrtet ned i en bakket jungle tæt på Thailands grænse til Myanmar. Helikopteren var på en mission for at bjærge ligene af fem soldater, der blev dræbt ved en anden helikopterulykke i weekenden.

Ulykken har øget det formodede dødstal til 14 fra de to helikopterstyrt, der er sket med tre dages mellemrum i den vestlige Phetchaburiprovins, siger militærkilder. De to helikoptere har begge fløjet over en ujævn, gennemblødt region, som er vanskelig tilgængelig til fods. Om bord på Black Hawken var der en tv-kameramand og otte militærofficerer.

Fem mennesker blev dræbt ved søndagens styrt. Helikopteren, der stammer fra Vietnamkrigens tid, var blevet sendt ud i området for at lede efter regeringsembedsmænd, der var faret vild, mens de var på arbejde i den tætte jungle. Den amerikanskproducerede Black Hawk helikopter styrtede ned i dårligt vejr.

»To grupper af mennesker i området har hørt Black Hawken eksplodere, men de ombordværendes skæbne er der ingen, der kender noget til«, siger militærtalsmand Sansern Kaewkamnerd.

Ulykker med militærhelikoptere er ikke ualmindelige i Thailand, hvor tre Bell UH-1H helikoptere er styrtet ned inden for et fire måneders tidsrum fra juni til oktober 2008 på grund af motorproblemer eller dårligt vejr.

Læs nærmere på:
- Berlingske Tidende/Politiken
- Bangkok Post
- The Nation

Skrevetd.  19-07-2011 21:03 19/07-2011 21:03 3397  Fremvisninger 3397 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar


  Kommentarer
5968 #1 phom d. 26/07-2011 klokken 23:33:36
A tale of three helicopter disasters

http://www.nation...61217.html
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.