Lempelse af udlændingepolitikken
printer
Det nye regeringsgrundlag indeholder seks sider med lempelser af udlændingepolitikken. På punkt efter punkt sænker den nye regering kravene til flygtninge og indvandrere, erfarer JP.dk. Udover de nævnte lempelser skal udlændingepolitikken igennem et ’serviceeftersyn’, som muligvis vil medføre flere lempelser. Desuden nedlægges Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Her er et overblik over S-R-SF-regeringens nye udlændingepolitik:

- Pointsystemet slettes, og Danmark går tilbage til den tidligere 24 års regel. Der skal ikke længere være krav om f.eks. en særlig universitetsgrad for at blive familiesammenført.
- Alderskravet for at undgå tilknytningskravet sænkes fra 28 til 26 år. Kravet går ud på, at parret samlet set skal have størst tilknytning til Danmark.
- Kravet til bankgaranti sænkes fra 100.000 kr. til 50.000 kr.
- Indvandringsprøven om samfundsforhold afskaffes.
- Gebyrerne fjernes, f.eks. koster det i dag 7.775 kr. at søge om familiesammenføring.
- Hvis flygtninge ellers er samarbejdsvillige, skal de have lov til at bo uden for asylcentrene efter et halvt år i Danmark.
- De såkaldte FN-kvoteflygtninge skal fremover ikke udvælges efter, hvorvidt de kan integreres i Danmark.
- Pointsystemet afskaffes. Der bliver i stedet krav om mindst fem års ophold med mindst tre års fuldtidsarbejde eller uddannelse.
- Medborgerskabsprøven om samfundsforhold afskaffes
- Der er fortsat krav om selvforsørgelse, men medicintilskud o.lign. skal ikke længere forhindre en opholdstilladelse.
- Endelig skal man bestå Dansk 1, som er det laveste danskkrav ud af tre. Det er målrettet analfabeter.
- Sprogkravet nedsættes fra eksamen i Dansk 3 til Dansk 2. Samtidig er det nok at få et 2-tal på den nye karakterskala og ikke 4 som i dag.
- Indfødsretsprøven erstattes af en statsborgerskabsprøve, der lægger mere fokus på en moderne hverdag frem for f.eks. historiske årstal.
- Kravet til selvforsørgelse sænkes fra 4,5 år ud af de seneste 5 år til 2,5 ud af 5 år.
- Det bliver tilladt at have dobbelt statsborgerskab.
- Udlændinge kan stemme til kommunal- og regionsrådsvalg efter tre års ophold. I dag er kravet fire år. Man skal stadig have dansk statsborgerskab for at stemme til Folketinget.

Læs nærmere på: Her lempes udlændingepolitikken (Jyllands-Posten) og Pinds ministerium forsvinder (Jyllands-Posten)

Skrevetd.  03-10-2011 16:39 03/10-2011 16:39 3391  Fremvisninger 3391 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer


  Kommentarer
4422 #1 TG950 d. 03/10-2011 klokken 18:56:48
jeg har det helt fint med at de ændre udlændingepolitiken ( de røde )

men hvad fande sker der så hvis de blå bastarder kommer til magten igen, ja så starter det hele forfra igen.
2276 #2 bimmelim d. 15/10-2011 klokken 13:25:41
Ja så håber jeg vi kommer tilbage til de nu "gamle" regler.
Håber de blå vender stærkt tilbage igen......
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.