Vandmasser buldrer mod Bangkok
På den ene side af muren af hvide sandsække bruser en larmende flod af brunt vand i en kanal, der skal bringe vandet uden om Thailands hovedstad og dens 9 mio. indbyggere. På den anden side ligger Somjai Tapientongs lejlighed klods op af sandsækkene, fortæller nyhedsbureauet AP.Lignende scener udspiller sig mange steder i Bangkok, som lige nu er under stort pres for at holde det vand ude, der de seneste måneder har hærget i de nordlige og centrale provinser af det store land og dræbt flere end 280 mennesker og opslugt hele landsbyer.
Nu rykker vandet mod Bangkok, og det vurderes, at det er hen over weekenden, at de mange interimistiske dæmninger af sandsække og dræningskanaler skal stå deres prøve for at holde byen tør.
Mange veje og jernbanelinier til de nordlige provinser i Thailand er ødelagte, og i selve Bangkok hamstrer folk vand, nudler, batterier og stearinlys, mens mange forsøger at parkere deres bil så højt oppe på bakker og i parkeringshuse som muligt.
AP fortæller om en by nordvest for Bangkok, Samkhok, hvor vandpresset fik en flere kilometer lang mur af sandsække til at bryde sammen. Vandet væltede ind i byen og oversvømmede huse og templer.
Læs nærmere på: Vandmasser buldrer mod Bangkok (Jp.dk)
15/10-2011 13:31
2852 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









15/10-2011 13:31
2852 Fremvisninger


