Thailand redder Royal Copenhagen
Gentagne fyringsrunder i Danmark bærer nu frugt for Royal Copenhagen. Billigere arbejdskraft i Thailand og ændringer i sortimentet forbedrer driftsresultatet markant.Thailandske arbejdere til en løn på få tusinde kroner om måneden og en skattebegunstigelse i Thailand ser ud til at redde Royal Copenhagen, der har været i store økonomiske vanskeligheder i årtier.
Den 237-årige danske porcelænsvirksomhed og hofleverandør mærker omsider på indtjeningen, at den siden årtusindeskiftet gradvist har flyttet store dele af produktionen til Thailand. Driftsresultatet vokser fra 2,6 mio. til 38,7 mio. kroner i 2011, viser årsregnskabet, som selskabet offentliggør om få dage. Det er det bedste driftsresultat i ti år.
»Det har været den helt rigtige beslutning at flytte produktionen til Thailand,« siger Mads Ryder, CEO i Royal Copenhagen, der er »meget tilfreds« med resultatet. Bundlinjen er dog stadig i minus, men det skyldes en ekstraordinær førtidsbetaling af husleje frem til 2013 på 28 mio. kroner.
I 2013 vil der kun være 20-25 mand tilbage beskæftiget i produktionen i Danmark, hvilket svarer til en lille tiendedel af Royal Copenhagens egen fabrik i Thailand, hvor cirka 300 er beskæftiget i produktionen. Antallet kan meget vel vokse i fremtiden, da selskabet netop har købt en ny ovn, som kan fordoblede produktionskapaciteten i Thailand.
Prisen på at producere en termokop i Danmark er 125 kroner, mens de thailandske ansatte kan gøre det til 27 kroner, erfarer Berlingske Business.
Læs nærmere på:
- Thailand redder Royal Copenhagen (Berlingske Business, 22. marts 2012)
- Royal Copenhagen slipper nådigt fra thailandsk syndflod, Ecco hårdt ramt (DTW, 25. oktober 2011)
- Royal Copenhagen rykker mere produktion til Thailand (DTW, 12. oktober 2011)
- Royal Copenhagen udflager (DTW, 9. april 2008)
- Den Kongelige Porcelænsfabrik åbner værksted i Thailand (DTW, 18. september 2004)
22/03-2012 11:01
3043 Fremvisninger 2 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









22/03-2012 11:01
3043 Fremvisninger


