Folketinget har i dag vedtaget nye regler for ægtefællesammenføring
printer
Reglerne vil gælde for alle ansøgninger om ægtefællesammenføring, der indgives fra og med den 15. maj 2012.

Der sker i korte træk følgende ændringer:

  • Afskaffelse af gebyr for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring – herunder ansøgning om forlængelse, tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse, genoptagelse samt klage over afslag på familiesammenføring.

  • Afskaffelse af pointsystemet, hvorefter en ansøger skal opnå henholdsvis 120 eller 60 point og genindførsel af det oprindelige alderskrav, der var gældende forud for den 1. juli 2011, således at det fremadrettet som udgangspunkt vil være et krav, at begge ægtefæller er mindst 24 år.

  • Tilbageførsel af tilknytningskravet til den form, som kravet havde forud for den 1. juli 2011, således at ægtefællerne fremadrettet samlet skal have en større – men ikke væsentlig større – tilknytning til Danmark end ægtefællernes samlede tilknytning til et andet land.

  • Tilknytningskravet stilles ikke, hvis den herboende ægtefælle har haft dansk indfødsret i 26 år eller hvis den herboende ægtefælle er udenlandsk statsborger, der er født her i landet eller kommet hertil som mindre barn, og pågældende har opholdt sig lovligt i Danmark i 26 år. Tidligere var en 28-års regel gældende.

  • Afskaffelse af indvandringsprøven og indførsel af en prøve i dansk, der skal aflægges senest 6 måneder efter at ansøger er meddelt tilladelse til ægtefællesammenføring.

  • Nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse fra 100.000 kr. til 50.000 kr.


Der vil fra den 15. maj 2012 være detaljerede oplysninger om reglerne for ægtefællesammenføring samt relevant vejledning herom i de reviderede ansøgningsskemaer her på nyidanmark.dk.

En ansøgning om ægtefællesammenføring, der er indgivet før den 15. maj 2012, kan behandles efter de nye regler om ægtefællesammenføring, hvis ansøger meddeler dette til Udlændingestyrelsen. Et indbetalt gebyr vil dog ikke kunne kræves tilbagebetalt.

Med vedtagelse af disse ændringer vil der for ansøgninger indgivet fra 15. maj 2012 normalt samlet set blive stillet følgende betingelser for en ægtefællesammenføring:

Krav til begge ægtefæller:

  • Ægteskabet skal kunne anerkendes – også efter dansk ret

  • For ugifte samlevende skal samlivet have været fast og længerevarende – normalt skal man kunne dokumentere minimum 1½ års samliv på fælles adresse

  • Ægteskabet skal være indgået og samlivet etableret efter begge parters eget ønske

  • Ægteskabet må ikke være indgået eller samlivet etableret med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse


Krav til den udenlandske ægtefælle:

  • Den udenlandske ægtefælle skal være mindst 24 år

  • Den udenlandske ægtefælle skal opfylde sin del af tilknytningskravet

  • Den udenlandske ægtefælle skal senest 6 måneder efter at være meddelt opholdstilladelse bestå en prøve i dansk


Krav til ægtefællen, der allerede bor i Danmark:

  • Ægtefællen skal være mindst 24 år

  • Ægtefællen må ikke inden for de seneste 10 år være dømt for visse straffelovsovertrædelser mod en tidligere ægtefælle eller samlever

  • Ægtefællen skal påtage sig at forsørge en udenlandsk samlever

  • Ægtefællen skal, hvis vedkommende er udlænding og ikke har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og 8 (flygtninge) have haft tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år

  • Ægtefællen skal, hvis vedkommende er udlænding, opfylde del af de gældende betingelser for at opnå tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse i Danmark

  • Ægtefællen skal opfylde sin del af tilknytningskravet

  • Ægtefællen skal være selvforsørgende – det vil sige, at pågældende ikke inden for de seneste 3 år har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven

  • Ægtefællen skal råde over sin egen bolig af rimelig størrelse

  • Ægtefællen skal stille økonomisk sikkerhed på 50.000 til dækning af eventuelle fremtidige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til den udenlandske ægtefælle


Der vil som hidtil være mulighed for dispensation i visse tilfælde. Læs mere om reglerne for dispensation her.

Du er velkommen til at kontakte Udlændingestyrelsen på 35 30 88 88, hvis du har spørgsmål til de nye regler for ægtefællesammenføring.
Hvis du ønsker konkret stillingtagen til, hvorvidt betingelserne for opholdstilladelse er opfyldt, skal du dog indgive en ansøgning om ægtefællesammenføring.
Hvis du anvender ansøgningsskemaet FA1, som du finder under ”blanketter”, så har vi som udgangspunkt de oplysninger, som vi skal bruge for at behandle ansøgningen.

Loven blev vedtaget i Folketinget med 62 stemmer for, 46 stemmer imod, 0 stemmer hverken for eller imod og 71 stemmer fraværende.

Læs nærmere på:
- Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Folketinget)
- Nye regler for ægtefællesammenføring (Udlændingestyrelsen)
- Det fulde lovforslag (PDF-format)

Skrevetd.  08-05-2012 17:25 08/05-2012 17:25 6303  Fremvisninger 6303 Fremvisninger  11 Kommentarer 11 Kommentarer


  Kommentarer
4342 #1 Thomas72 d. 08/05-2012 klokken 19:03:36
Så mangler vi bare at få 24 årsreglen afskaffet og en bankgaranti på 0 kr.
3774 #2 Nirvana d. 08/05-2012 klokken 20:33:36
og afskaf bankgaranti
4422 #3 TG950 d. 08/05-2012 klokken 21:20:02
en af dagens gode nyheder, gad vide hvordan resultatet havde set ud hvis de 71 fraværende havde stemt Hmmmmmm
6425 #4 6425 d. 09/05-2012 klokken 13:05:16
@ TG 950
Det havde nok været de samme (procentvis) - Tror at de fraværende er blevet 'clearet'
4827 #5 natty d. 09/05-2012 klokken 19:17:38
Ja det var gået igennem under alle omstændigheder, da S+SF+R+Ø+LA har flertal, og derfor "clearer" man som PR52 skriver, så procenten er den samme.
Vel egetlig rimeligt nok, så vedtagelse eller afvisning af et lovforslag, ikke afgøres af hvem der lige er i Folketinget på afstemningssidspunktet, men afspejler valgresultatet.
Det er dog sket, at der i "højspændte" situationer er truet med at man ikke ville "cleare".
3886 #6 sony d. 11/05-2012 klokken 09:25:01
Ja nu kan vi da få alle de nassere her op igen, der kun vil have snablen i statskassen. Der sidder nok mange fra somalia og deslige og gnidder sig i hænderne nu.
3703 #7 dozer d. 11/05-2012 klokken 16:43:27
sony er du lige så dum at hø're på
1 #8 Webmaster d. 11/05-2012 klokken 17:52:19
Rolig nu Dozer, det kan godt være at du ikke er enig med Sony men derfor behøver du ikke kalde Sony for dum. Sony er ikke nødvendigvis dum, men har bare en anden mening end dig.

Her på siden må vi godt være uenige med hinanden, men vi skal være det på en ordentlig måde. Også i kommentarene.

Tak

- Admin -
3703 #9 dozer d. 11/05-2012 klokken 21:23:55
ok så sigerjeg at sony ikke er dum men bare mindre begavet
1 #10 Webmaster d. 12/05-2012 klokken 08:34:54
Farvel og tak.

- Admin -
2276 #11 bimmelim d. 20/05-2012 klokken 23:53:47
Håber ikke den 24 år regel forsvinder !!!!!
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.