København - Bangkok, Thai Airways mest succesfulde rute gennem 40 år
printer
Thai Airways startede i 1972 den første flyvning til Europa med en DC 8 med plads til 160 passagerer og mellemlanding i Teheran, Iran. Dengang var flyvetiden 14 - 15 timer. I dag er turen direkte uden mellemlandinger og den varer ca. 10,5 time.

I anledning af de 40 år på ruten var gate 39 i lufthavnen i Kastrup pyntet festligt op, og der var champagne og lagkage til alle passagerer. Desuden var der taler af Thomas Woldbye, direktør, Københavns Lufthavne og Pricha Nawongs. "Vi værdsætter Thai Airways i Københavns Lufthavn og vi ser frem til de næste 40 år," sagde Thomas Woldbye. Ruten til Thailand er passagermæssigt på 10. pladsen over ruterne fra Københavns Lufthavn.

Pricha Nawongs, Area General Manager, Skandinavien og Baltikum, havde de helt store rosende ord fremme, da Thai Airways i går i Københavns Lufthavn fejrede 40 års jubilæet for ruten mellem København og Bangkok:

"Ruten mellem København og Bangkok er Thai Airways mest succesfulde rute nogensinde. Det er også den rute, som ligger på top tre listen over de mest profitable ruter på hele Thai Airways rutenet. Hemmeligheden ved successen er det meget erfarne personale vi har, den service vi giver, det specielle bånd der er mellem danskere og thailændere, hvor danskere automatisk føler sig hjemme i Thailand, og det er Thailand som destination."

Pricha Nawongs udtaler også at han vil arbejde for at gøre København til en hub for Thai Airways i Skandinavien. Og den ventede konkurrence fra Norwegian frygter Pricha Nawongs hellere ikke.

Læs nærmere på: Thais mest succesfulde rute (tic.travel)

Skrevetd.  08-06-2012 14:20 08/06-2012 14:20 2581  Fremvisninger 2581 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.