Olympias Hævn - En spændingsroman af Maik Jensen
printer
Simon Hall hader at rejse i udlandet. I særdeleshed Thailand har han aversioner imod. Han er imidlertid også i gang med at skrive en bog. Den omhandler den forsvundne kunstmaler Eddie Nielsen. Og det viser sig, at kunstmaleren i en mindre belyst periode af karrieren har levet i vor tids svar på Sodoma og Gomorra - den thailandske feriedestination Pattaya.

For at afdække kunstnerens mindre belyste periode er Simon derfor nødt til at rejse til Thailand og foretage research.

I Pattaya møder han malerens tidligere model, som han mod sin vilje bliver tiltrukket af.

Desuden går det op for Simon, at der sandsynligvis ligger en forbrydelse til grunde for kunstmalerens forsvinden. Da opklaring af forbrydelser ikke er en del af hans arbejdsbeskrivelse, vælger han i første gang at ignorere dette. Det viser sig imidlertid, at nogen ønsker, han skal fokusere på, hvad der er blevet af Eddie Nielsen.

Forfatteren Maik Jensen er født i 1962 i Frederikshavn. Han er uddannet historiker på Århus Universitet og beskæftiger sig i dag primært med nyere thailandsk kulturhistorie. Har desuden rejst i Thailand og det øvrige Sydøstasien adskillige gange. Erhvervsmæssigt har han i tidens løb bestridt mange forskellige jobs som for eksempel webdesigner, it-supporter, arkivar og lærer. Maik Jensen har en hjemmeside: www.maikjensen.dk

Maik Jensen har tidligere skrevet romanen I Garudas Kløer. Se nærmere HER

Romanen Olympias Hævn af Maik Jensen kan kvit og frit downloades fra: www.maikjensen.dk/olympia.php

Skrevetd.  29-07-2012 13:36 29/07-2012 13:36 3556  Fremvisninger 3556 Fremvisninger  5 Kommentarer 5 Kommentarer


  Kommentarer
2518 #1 Boes d. 31/07-2012 klokken 03:29:46
Tak for det... Skal læse asap
3054 #2 vandango d. 31/07-2012 klokken 15:51:58
Samme her - tak.
427 #3 mr tirak d. 06/08-2012 klokken 04:53:21
Takker.

Er lige færdig, en meget let læst historie, nem at følge og man kender alle senaorier steder osv.
God slutning.

Jeg kunne dog ikke lade være med at tænke på Michael Blomkvist og Lisbet Salander undervejs.

Men ok underholdning for nogle timer.

Mr Tirak
2518 #4 Boes d. 06/08-2012 klokken 15:25:43
Tak for historien om de forviklinger man kan komme ud i når man stikker snuden lidt for langt frem i Thailand - dog lidt synd at Simon Hall ikke turde smage på frugten... Men der kommer måske en del 2 når han nu er inficeret med den gule feber....Smile
2943 #5 Jan Jensen d. 01/10-2012 klokken 19:39:28
Tog den med på ferie til Thailand og læste den med stor fornøjelse. Tak for god underholdning Smile
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.