Den thailandske senator Boonsong Kowawisarat skød sin sekretær ved et uheld
printer
Alt startede ellers fredeligt, da den thailandske politiker Boonsong Kowawisarat på 55 år, som er senator i provinsen Mae Hong Song i det nordlige Thailand, var ude at spise på en restaurant i Wang Chin distriktet søndag aften.

Boonsong Kowawisarat og hans personlige assistent Chanakarn Detkard på 46 år var på vej til Bangkok i senatorens bil og var stoppet for at få noget at spise i en restaurant. Mens de venter på maden tager senatoren da sin 9mm maskinpistol af mærket Uzi frem og får ved et uheld affyret maskinpistolen og assistenten bliver ramt i maven. Restaurantens ejer tog på hospitalet med skudofferet men kvinden blev erklæret død af sine skader ved ankomsten til hospitalet.

Senatoren havde tilladelse til at eje våbnet - en maskinpistol af typen Uzi 9mm. Men det er dog stadig uklart, hvorfor han var bevæbnet under restaurantbesøget, og om han var klar over, at maskinpistolen var ladt.

Ifølge thailandsk politi er der tale om et uheld. Den thailandske avis Bangkok Post skriver, at den maksimale straf er 10 års fængsel og en bøde på 20.000 baht - det svarer til 3.840 kr.

Læs nærmere på:
- Politiker skød sin eks ved et uheld (Berlingske Tidende)
- Senator 'accidentally' kills aide (Bangkok Post)
- The Senate of Thailand
- Tråd på Dansk Thai Website

Skrevetd.  14-08-2012 15:38 14/08-2012 15:38 2932  Fremvisninger 2932 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.