Carlsberg bliver partner med det thailandske bryggeri Singha Corporation
printer
Carlsberg indgår et stratetisk partnerskab med Singha Corporation, som er den ledende bryggerigruppe i Thailand og indehaver af det bedst sælgende ølmærke i Thailand, Leo Beer, såvel som det meget populære Singha Beer brand.

Via det nye partnerskab vil Singha Corporation og Carlsberg etablere et Joint Venture, der skal overvåge marketing, salg og distribution af Carlsbergs internationale ølmærker i Thailand. Det er også planen at lancere Singha øllen på udvalgte markeder uden for Thailand gennem Carlsbergs internationale netværk.

Carlsberg er et af verdens førende bryggerier med en omfattende portefølje af varemærker. Flagskibet – Carlsberg – er et af de globalt mest kendte ølmærker, der nydes af forbrugere i mere end 150 lande verden over.

Singha Corporation er en klar markedsleder i Thailand. Ved at kombinere Singha’s meget stærke lokale portefølje af varemærker med Carlsbergs internationale premium brands er det muligt yderligere at styrke Singha’s stærke position som markedsleder i Thailand.

“Vi er glade for at offentliggøre det strategiske partnerskab med Singha Corporation. Ølmarkedet i Thailand er en stor mulighed for Carlsberg, og vi er glade for at blive partner med et stærkt og dedikeret team og et af de mest succesfulde bryggerier i Asien,” siger Roy Bagattini, Senior Vice President, Carlsberg Asien.

“Ved at gå sammen med Carlsberg, der er et af verdens førende bryggerier, får Singha mulighed for både at styrke sin premium portefølje i Thailand, såvel som for at udvide Singha mærkets globale tilstedeværelse uden for Thailand. Vi ser frem til at se vores forretninger vokse og sammen udnytte det potentiale, som det spændende partnerskab vil åbne op for,” siger Santi Bhirombhakdi, CEO, Singha Corporation.

Dr. Sudhabodi Sattabusya, Sr. Vice President, Singha Corporation, tilføjer: “Singha øllen er ikke bare den mest kendte øl i Thailand, den har også mange fans verden over. I dag eksporterer vi Singha mærket til næsten 50 lande. Vores strategiske partnerskab med Carlsberg har potentiale til at åbne døre til nye markeder for Singha mærket, specielt i Europa, hvor vi ser mange uudnyttede muligheder for vores mærker. Jeg tror, at der under dette partnerskab er et væsentligt vækstpotentiale for begge parter.”

- Carlsberg og Singha Corporation indgår strategisk partnerskab (Pressemeddelelse, PDF-fil)
- Carlsberg Links Up With Thailand's Singha (CNBC.com)
- Carlsberg går fuldt ind i Thailand (Dansk Thai Website, den 11/10-2011)
- Carlsberg vender tilbage til Thailand (Dansk Thai Website, den 20/10-2010)
- Carlsberg indgår dyrt forlig med Chang (Dansk Thai Website, den 31/08-2005)
- Whiskykongen fra Bangkok spøger stadig (Dansk Thai Website, den 17/08-2005)

Skrevetd.  28-09-2012 19:30 28/09-2012 19:30 4638  Fremvisninger 4638 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.