SAS-fly tvunget ned i Delhi
Da SAS-flyet med rutenummer SK973 tirsdag aften kl. 22.50 lettede fra Københavns Lufthavn med kurs mod Bangkok, var der ingen af de ombordværende, der vidste, at flyvningen skulle blive en af de mere usædvanlige.Undervejs på ruten fik piloterne besked om, at det pakistanske luftrum pludselig var blevet lukket. Det medførte ændringer i flyveplanen, således at det var nødvendigt at mellemlande i den indiske hovedstad Delhi for at tanke brændstof.
Men beslutningen om at mellemlande i New Delhi Indira Gandhi International Airport var ikke et heldigt valg. Onsdag den 28. november er nemlig datoen for den nationale helligdag Guru Nanak Jayanti, hvilket betød, at der var reduceret bemanding i alle offentlige kontorer og dermed også i lufthavnen. Da SAS ikke flyver regelmæssigt til Delhi, havde man ingen aftale om levering af flybrændstof, og grundet helligdagen var der angiveligt ingen, der kunne tage stilling til at håndtere dette.
SAS-flyet ankom efterfølgende til Bangkok med næsten et døgns forsinkelse. Som en yderligere konsekvens måtte SAS aflyse onsdagens flyafgang fra København til Bangkok og dermed også torsdag fra Bangkok til København.
Læs nærmere på: Check-in.dk
30/11-2012 07:07
2341 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









30/11-2012 07:07
2341 Fremvisninger


