SAS på udkig efter GSA-løsning i Bangkok
printer
Når SK972 den 8. april kl. 00.25 letter fra Bangkok´s Suvarnabhumi Airport, markerer det afslutningen af en epoke med mere end 63 års uafbrudt SAS-flytrafik mellem Skandinavien og Bangkok.

SAS besluttede sidste efterår at indstille helårsbeflyvningen af den thailandske hovedstad. I stedet bliver Bangkok-ruten til en sæsonrute, der ifølge planerne vil genåbne den 22. november med tre ugentlige afgange, der skal opereres frem til udgangen af marts måned næste år.

Ved at gøre Bangkok-ruten til en sæsonrute har SAS også fået mulighed for at svinge sparekniven over SAS-stationen i den thailandske hovedstad, hvor omkring 30 medarbejdere er beskæftiget.

"Det vil være svært at beskæftige en egen organisation med en operation på omkring 4 måneder om året. Jeg mener, at det er helt naturligt at finde en GSA-løsning, som kan tage denne del af forretningen ind i en i forvejen eksisterende forretning," siger Niels Henrik Hansen, der er General Manager, South East Asia, Australia and New Zealand med base i Bangkok.

Læs nærmere på:
- SAS-chef i Asien: Naturligt at finde GSA-løsning (Check-in.dk)
- Australien bliver et hit for SAS via Singapore (Stand By)

Skrevetd.  28-02-2013 10:01 28/02-2013 10:01 2604  Fremvisninger 2604 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.