Kendelse i sag om inddragelse af opholdstilladelsen for 2 børn fra Thailand.
14-05-2013
V.L. B-459-13

Vestre Landsrets 5. afdeling har i dag afsagt kendelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelsen for 2 børn fra Thailand.

Udlændingemyndighederne havde inddraget børnenes opholdstilladelse, fordi deres mor, der er fra Thailand, og hendes danske mand havde ophævet samlivet, hvorefter moren var rejst hjem til Thailand uden børnene.

Retten i Kolding besluttede den 6. februar 2013 at ophæve udlændingemyndighedernes afgørelse for så vidt angår det yngste barn, en dreng, som den danske mand har del i forældremyndigheden over, og at hjemvise sagen for så vidt angår det ældste barn, en pige, til udlændingemyndighederne til fornyet behandling.

Ved landsrettens kendelse blev byrettens kendelse stadfæstet.

Landsrettens begrundelse for afgørelsen lyder således:

”…

Det må efter de omstændigheder, der forelå ved Justitsministeriets afgørelse af 8. november 2012, lægges til grund, at den thailandske mor har undladt at lære drengen thai, og at hun derfor har vanskeligt ved at kommunikere direkte med ham. Hun rejste tilbage til Thailand uden at forsøge at tage drengen, der da var 5 år, med. På denne baggrund må moren anses for reelt at have opgivet drengen.

Under hensyn til drengens alder ved ankomsten til Danmark kan han ikke have nogen erindring om Thailand, og hele hans forestillingsverden må derfor anses for knyttet til Danmark. Som anført af byretten må den danske mand anses for at være drengens primære omsorgsperson.

De anførte forhold er af central betydning for et barns tarv, jf. herved FN´s børnekonvention artikel 3, stk. 1. De ses imidlertid ikke at være inddraget særskilt i Justitsministeriets vurdering efter udlændingelovens § 26, stk. 1, vedrørende drengen.

Justitsministeriet har i sin vurdering med rette inddraget overførelsen af forældremyndighed til den danske mand i sammenhæng med hans manglende biologiske slægtsskab med drengen, omgåelseshensyn samt moderens omsorgspligt. Disse forhold kan imidlertid ikke fritage for, at der foretages en selvstændig vurdering af, om drengens faktiske situation i relation til kriterierne i udlændingelovens § 26, stk. 1, uanset de nævnte forhold fører til, at inddragelse af opholdstilladelsen anses for en særlig belastning for et barn på godt 5½ år.

På den anførte baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten herefter, at inddragelsen af drengens opholdstilladelse må antages at virke så belastende, at der er grundlag for at ophæve Justitsministeriets afgørelse i forhold til ham, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.

Da forudsætningerne for afgørelsen vedrørende pigen må anses for ændret ved landsrettens afgørelse om drengen, og da en vurdering af betydningen heraf i første række bør foretages af udlændingemyndighederne, tiltræder landsretten, at der er sket hjemvisning af sagen for pigens vedkommende.

Landsretten stadfæster herefter byrettens kendelse”.