Fimm på 6 år må blive i DanmarkDet ville være i strid med barnets tarv at tvinge den thailandske dreng Fimm Na Thiban ud af Danmark, fastslår landsretten. Sagen kan få betydning for kommende udvisningssager.
Den 6-årige Fimm Na Thiban skal ikke udvises til Thailand, men kan blive boende hos sin danske stedfar i Vamdrup ved Kolding.
Det har Vestre Landsret i dag fastslået i en kendelse, som dermed stadfæster Kolding Byrets afgørelse fra tidligere på året.
Sagen om den thailandske Fimm er interessant, fordi den uafhængige klageinstans, Udlændingenævnet, havde anmodet Kammeradvokaten om at kære byrettens kendelse for at få en principiel dom i den ekstraordinære sag.
Skåret ind til benet handlet sagen nemlig om, hvor svært det skal være for udenlandske børn at få lov til at bo sammen med deres ikke-biologiske forældre i Danmark.
Vestre Landsret baserer blandt andet sin kendelse på, at Fimm ikke taler thai og derfor ville have svært ved overhovedet at kommunikere med sin mor, hvis han blev sendt tilbage til Thailand. Desuden vurderes det, at moderen reelt har opgivet Fimm, og at han ikke har nogen tilknytning til Thailand.
Hans tilknytning er til Danmark, og stedfaren, Ole Heegaard, betragtes derfor som Fimms primære omsorgsperson.
På baggrund af disse forhold fastslår Vestre Landsret, at en udvisning af Fimm kunne være i strid med FNs børnekonvention.
Læs nærmere på:
- 6-årige Fimm må blive i Danmark (jv.dk)
- Tråd på Thailand Portalen
15/05-2013 07:31
1915 Fremvisninger 1 Kommentar
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









15/05-2013 07:31
1915 Fremvisninger


