Thailandsk politi på udkig efter Suthep Thaugsuban
printer
En domstol i Thailand har udstedt en anholdelsesordre for lederen af protestaktionerne i flere ministerier i Bangkok.

- Vi har anmodet om anholdelsesordrer for Suthep Thaugsuban, og vi har netop fået domstolens godkendelse, siger en ledende politimand i Bangkok, Sunthorn Kongklam. Jeg vil bede ham om at overgive sig. I modsat fald vil politiet anholde ham, siger han.

Suthep, der er tidligere vicepremierminister og en markant skikkelse i oppositionen, var med til at storme finansministeriet i går mandag.

Demonstranterne, der kræver den siddende regerings afgang, besatte mandag aften flere ministerier – blandt andet Finansministeriet, som de har udnævnt til protestbevægelsens nye hovedkvarter. Mens demonstranter udenfor ministerierne ”beskytter” demonstranterne indenfor mod politiets indgriben, indretter demonstranterne inde på ministeriets område sig på en længerevarende besættelse ved at rejse en teltby på ministeriets parkeringsplads.

Den thailandske regering har advaret om, at man vil gribe til anholdelser, udgangsforbud og afspærringer af hele kvarterer i Bangkok for at kvæle urolighederne.
Den kritiserede premierminister Yingluck Shinawatra lover dog, at regeringen ikke vil gribe til vold mod demonstranterne.

Som følge af de omfattende demonstrationer i Bangkok har Det danske Udenrigsministerium opdateret rejsevejledningen for danskere i Thailand.

Læs nærmere på:
- Thailands politi vil anholde demonstrationsleder (DR)
- Oprørsledere skal anholdes (TV2)
- Valuta: Stille marked med få bevægelser (EPN)
- Suthep Thaugsuban på Wikipedia
- Rejsevejledningen for Thailand (Udenrigsministeriet)
- Regeringsfjendtlige demonstranter stormede det thailandske finansministerium (Thailand Portalen)

Skrevetd.  26-11-2013 16:00 26/11-2013 16:00 1700  Fremvisninger 1700 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar


  Kommentarer
2956 #1 Lung Per d. 27/11-2013 klokken 00:42:35
Manden er fascist, racist m.m. Han stod bag forsøget på at gå i krig mod Cambodia over Preah Viah. Han er tidligere dømt for korruption. Han repræsenterer alt det værste i Thailandsk politik. Han burde spærres inde og nøglen smides væk. Men det sker næppe. Dertil har han for mange ligesindede i Bangkoks højere cirkler.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.