Første demonstranter nu dræbt under regeringsfjendtlige optøjerEn thailandsk mand er blevet skudt og dræbt, mens tre andre er såret, da politiske demonstrationer lørdag udviklede sig voldeligt, oplyser politiet, efter at demonstranter fra oppositionen gjorde et sidste forsøg på at vælte regeringen.
- En 21-årig mand er død af to skud i venstre side, siger Boonchuay Pochantong, fra politistationen i nærheden af Bangkoks sportsstadium, hvor urolighederne brød ud tidligere. Han tilføjer, at yderligere tre er såret.
Omstændighederne står ikke klart, men skuddene faldt, efter at en gruppe af oppositionsdemonstranter angreb regeringstilhængere, der var på vej til stadion for at vise deres støtte til den kampberedte premierminister, Yingluck Shinawatra.
Som følge af urolighederne er myndighederne ved at udkommandere knap 3.000 soldater til at forstærke sikkerheden i Bangkok, oplyser en højtstående politiembedsmand lørdag, mens spændingerne i hovedstaden stiger.
- Fra og med lørdag aften vil der være soldater til at varetage sikkerheden, siger den nationale polititalsmand Piya Utayo i en tale på tv. Han tilføjer, at de 2730 militærfolk vil komme fra hæren, flåden og luftvåbnet.
Myndighedernes seneste skridt skyldes, at demonstrationerne i den thailandske hovedstad har udviklet sig voldeligt. Det fik ordensmagten til at bruge skydevåben, og inden drabet på den mandlige demonstrant var to blevet skudt i hoften og i låret.
En 23-årig soldat er ligeledes fundet dræbt. Han blev skudt i hovedet nær Rajamangala Stadiumet.
Lederne af de såkaldte rødskjorter, der er tilhængere af Thailands regering, har bedt titusinder af deres støtter om at indstille demonstrationerne i landet. Ifølge nyhedbureauet AFP skyldes det, at voldshandlinger i forbindelse med demonstrationer på et stadion i Bangkok har kostet mindst en person livet og såret mindst 21 andre.
Her tørnede regeringskritiske demonstranter sammen med tilhængere af den siddende premierminister Yingluck Shinawatra. »For at undgå at komplicere situationen yderligere for regeringen, har vi besluttet at lade folk vende hjem,« siger forkvinde for rødskjorterne Thida Thavornseth ifølge AFP.
Læs nærmere på:
- One killed as 'V-Day' eve violence erupts (Bangkok Post)
- Red-shirt supporter shot dead (Bangkok Post)
- Thailands rødskjorter bliver kaldt hjem fra demonstrationer (BT)
- En demonstrant er dræbt i Thailands hovedstad (DR)
- En dræbt af skud under demonstrationer i Bangkok (TV2)
01/12-2013 03:49
1835 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









01/12-2013 03:49
1835 Fremvisninger


