Premierminister Yingluck Shinawatra nægter at gå af, men er villig til at forhandle med demonstranterne
printer
Mandag blev der udstedt en arrestordre på protestlederen, Suthep Thaugsuban, for hans »oprør« og forsøg på at vælte regeringen, oplyser thailandsk politi. Arrestordren er udstedt for »anklagen om opstand, der skal straffes med døden eller livsvarigt fængsel,« siger generalmajor Chayut Thanataweerat i en TV-transmitteret erklæring ifølge AFP.

Thailandsk politi skød tidligere på dagen med gummikugler for at opløse en stor gruppe, der forsøgte at få adgang til det område, hvor premierministeren har sit kontor. »Vi veksler mellem vandkanoner, gummikugler og tåregas. Gummikugler anvendes kun i ét område, og det er ved regeringsbygningen,« lød det fra Thailands sikkerhedschef, Paradorn Pattanathabutr, ifølge Reuters.

Premierminister Yingluck Shinawatra nægter at gå af, men siger, at hun er villig til at forhandle med demonstranterne. »Militæret er neutralt og ønsker at se en fredelig udgang,« sagde Shinawatra på et pressemøde ifølge Reuters.

Demonstranterne har givet premierministeren en frist indtil tirsdag til at træde tilbage.

De thailandske myndigheder har den 1. december 2013 henstillet til befolkningen i Bangkok, at de bliver hjemme i tidsrummet kl. 22.00 søndag aften til kl. 5.00 mandag morgen medmindre det er nødvendigt at gå ud.

Læs nærmere på:
- Yingluck: Protesters' demand unconstitutional (Bangkok Post)
- Ambassadør i Thailand: Det er en udholdenhedskamp (Jyllands Posten)
- Regeringschef nægter at gå (Verdensnyt)
- Thailands regeringschef: Militæret går efter en fredelig løsning (DR)
- Thailands opposition giver premierminister ultimatum (DR)

Skrevetd.  02-12-2013 17:29 02/12-2013 17:29 1559  Fremvisninger 1559 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.