Massedemonstrationer ventes i Bangkok
printer


Mellem to og tre millioner regeringskritiske demonstranter ventes ifølge avisen Bangkok Post på gaden søndag i Thailands hovedstad, Bangkok. Det siger en talsmand for den nystiftede organisation PDRC (Folkets Demokratireform Komité) til avisen.

Demonstrationerne kommer hovedsageligt til at foregå på fem forskellige steder i og omkring Bangkoks centrum, og de kan vare helt til mandag morgen.

Der ventes også demonstrationer foran premierminister Yingluck Shinawatras bolig søndag eftermiddag, men allerede søndag morgen lokal tid var de første demonstranter på vej mod premierministerens hjem.

Premierminister Yingluck Shinawatra, som opløste landets parlament den 9. december og udskrev valg, er dog ifølge Bangkok Post slet ikke hjemme, men befinder sig det nordøstlige Thailand, hvor hendes parti har den største opbakning blandt befolkningen.

Thailands største oppositionsparti Demokraterne vil boykotte det kommende valg i landet 2. februar. Ifølge Demokraternes partileder, den tidligere premierminister Abhisit Vejjajiva, giver det ingen mening at deltage i valget, og partiet vil ikke opstille kandidater.

Protestlederen Suthep Thaugsuban har slået fast, at hans tilhængere ikke vil tillade parlamentsvalget.

Regeringspartiet Pheu Thai Party har bred støtte blandt landets fattige landbefolkning, og det ventes, at partiet trods de omfattende protester i Bangkok den seneste tid vil vinde valget i februar.

Læs nærmere på:
- Millioner af demonstranter ventes på gaden i Bangkok (Jyllands-Posten)
- Millioner af demonstranter ventes på gaden i Bangkok (Politiken)
- Oppositionsparti boykotter valg i Thailand (DR)
- "Women" march to PM's house (Bangkok Post)
- Dems to go ahead with reform push (Bangkok Post)

Skrevetd.  22-12-2013 11:18 22/12-2013 11:18 1713  Fremvisninger 1713 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar


  Kommentarer
5 #1 John d. 22/12-2013 klokken 12:28:42
Var forbi Democracy Monument i sidste uge, der var efter mit skøn under 50.000 demonstranter.

Og at de nu mener der vil være 3 mill. demonstranter på gade denne søndag, kan da godt være -
men husk lige at der bor ca. 12 mill. i Bangkok og ca. 67 mill. mennesker i Thailand, så det er jo en ganske lille del af befolkningen der demonstrer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.