Valget bliver afholdt efter planenValget bliver afholdt efter planen
Parlamentsvalget i Thailand vil som planlagt bliver afviklet søndag på trods af oppositionens trusler om at forstyrre den demokratiske proces. Det siger landets vicepremierminister tirsdag.
- Vi insisterer på, at valget 2. februar skal afholdes, fordi flertallet af befolkningen ønsker det, siger Surapong Tovichakchaikul forud for et møde mellem premierministeren og valgkommissionen, som ønsker at udsætte afstemningen.
Thailand har i flere måneder været plaget af tiltagende politiske uroligheder.
Læs nærmere på: Valget bliver afholdt efter planen (DR) og Yingluck commits to Feb 2 election (Bangkok Post)
Demonstranter fastholder blokade af ministerier
Demonstranter, der ønsker at vælte den thailandske regering, afviser mandag at ophæve deres blokader af en række ministerier og statsejede virksomheder i Bangkok. Det fortæller demonstranternes leder, Suthep Thaugsuban, til AFP.
»Vi vil ikke forhandle med regeringen, så der er ingen grund til, at den kontakter os,« siger han ifølge nyhedsbureauet.
Forinden havde regeringen inviteret ham til forhandlinger med henblik på at fjerne blokaderne.
Læs nærmere på: Demonstranter fastholder blokade af ministerier (JyskeVestkysten)
To såret af skud ved vigtigt politisk møde i Bangkok
Der blev affyret flere skud i Bangkok tirsdag ved en af militærets anlæg, hvor Thailands premierminister skulle holde møde for at tale om weekendens valg. Mindst to personer blev såret, siger en talsmand for de regeringsfjendtlige demonstranter.
- Nogle affyrede skud. En demonstrant blev skudt, og manden, som skød, blev selv såret, siger Chumpol Jumsai, der er en af demonstrationslederne.
Skuddene blev affyret fra stor afstand af det igangværende møde og tæt på det sted, hvor hundredvis af regeringsfjendtlige demonstranter er samlet i den thailandske hovedstad.
Premierminister Yingluck Shinawatra skulle holde møder med valgkommissionen på det militære anlæg for at drøfte afviklingen af det kommende parlamentsvalg.
Læs nærmere på: To såret af skud ved vigtigt politisk møde i Bangkok (Jyllands-Posten)
28/01-2014 17:39
1663 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









28/01-2014 17:39
1663 Fremvisninger


