Sagen mod premierminister Yingluck Shinawatra bliver afgjort onsdag
printer

Onsdag får Thailands premierminister, Yingluck Shinawatra, mere vished om sin fremtid, når landets forfatningsdomstol afsiger dom i en sag, hvor hun sidder tiltalt for korruption og magtmisbrug.

Retten har besluttet at afsige sin dom ved middagstid den 7. maj, siger en af rettens dommere tirsdag. Bliver Yingluck Shinawatra fundet skyldig og dømt i sagen, risikerer hun at måtte forlade sin post.

Dommen risikerer at kaste Thailand ud i endnu en urolig periode efter seks måneders omfattende demonstrationer mod premierministeren.

Demonstranterne kæmper for at få Yingluck Shinawatra afsat. De mener, at hun er en marionetfigur for den tidligere regeringschef - hendes bror, Thaksin Shinawatra, der lever i eksil.

Yingluck Shinawatra har været premierminister siden 2011. Hun er søster til tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, som blev styrtet ved et militærkup i 2006 og efter sin flugt i eksil blev idømt to års fængsel in absentia for magtmisbrug og korruption.

Læs nærmere på:
- Thailands premierministers får korruptionsdom onsdag (Jyllands-Posten)
- Thailand PM Yingluck Shinawatra in court over abuse of power (BBC)
- Yingluck vs Constitutional Court in D-day drama (Bangkok Post)

Skrevetd.  06-05-2014 19:59 06/05-2014 19:59 1977  Fremvisninger 1977 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer


  Kommentarer
2014 #1 L d. 07/05-2014 klokken 09:25:56
så er hun afsat...mon helvede bryder løs igen...


http://politiken....gtmisbrug/
5168 #2 Anonym Bruger d. 07/05-2014 klokken 09:52:44
Ja det er yderst sandsynligt at der kommer ballade. De røde har jo allerede annonceret en march mod Bangkok hvis hun blev afsat.

Jeg tror personligt lige jeg venter et par uger med at booke hotel til min stopover i Bangkok her i slutningen af måneden, for hvem ved hvordan det kommer til at gå.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.