Thailands rødskjorter marcherer og advarer om borgerkrig
Med billeder af den afsatte premierminister, Yingluck Shinawatra, går tusindvis af såkaldte rødskjorter lørdag igennem den thailandske hovedstad Bangkoks gader.Efter forfatningsdomstolens afsættelse af Yingluck og ni af hendes ministre onsdag har hendes støtter, rødskjorterne, advaret mod at overlade magten til en ikke-folkevalgt regering.
Shinawatra blev afsat på baggrund af magtmisbrug, da forfatningsdomstolen fandt, at hun efter udnævnelsen som premierminister i 2011 udskiftede chefen for den nationale sikkerhedstjeneste for at gavne sit eget parti og et familiemedlem.
Rødskjorterne har bred støtte hos Thailands fattige - navnligt i landområderne.
Politiet meddeler, at der lørdag er omkring 3000 betjente på gaderne for at opretholde lov og orden. Under protester i 2010 blev adskillige rødskjorter dræbt, da militæret slog hårdt ned mod deres demonstration.
Det seneste halve år har modstandere af Shinawatra protesteret i Bangkoks gader i et forsøg på at vælte hende, men uden succes. Protesterne er aftaget i styrke over de seneste måneder, hvor der ikke har været store voldelige sammenstød som tidligere på året.
Læs nærmere på: Thailands rødskjorter marcherer og advarer om borgerkrig (DR Nyheder)
10/05-2014 14:14
1802 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









10/05-2014 14:14
1802 Fremvisninger


