Første krisemøde endte uden løsning
Thailands hærchef har indkaldt til nyt møde mellem landets stridende politikere torsdag. Dagens møde endte uden resultat.Et højt profileret møde mellem de ledende politikere i Thailand, der skal finde en løsning på den fastlåste situation i landet, er endt uden resultater.
- Hærchefen har bedt os om at gå hjem og tænke over de ting, vi diskuterede for at finde en løsning for landet, siger generalsekretær i den thailandske valgkommission, Puchong Nutrawong.
Chefen for Thailands hær, General Prayuth Chan-ocha, havde indkaldt ledere fra forskellige politiske grupper og partier samt medlemmer af valgkommissionen, efter at militæret indførte undtagelsestilstand i Thailand tirsdag.
Thailands hær indførte natten til tirsdag undtagelsestilstand i et forsøg på at genoprette ro i landet. Militæret understreger, at der ikke er grund til panik. Folk kan leve deres liv som hidtil, og der er ikke tale om et militærkup, hedder det i et dekret.
General Prayuth Chan-Ocha tilføjer, at hæren vil sætte ind over for enhver, der griber til våben og gør skade på civile.
Læs nærmere på:
- Thailandsk krisemøde endte uden løsning (DR Nyheder)
- Ekspert: Militærets indgreb i Thailand er usædvanligt (DR Nyheder)
- Thailands hærchef: Stridende parter må tale sammen (DR Nyheder)
21/05-2014 22:29
1809 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









21/05-2014 22:29
1809 Fremvisninger


