Markering af 10-året for tsunamikatastrofen i Sydøstasien
printer
Den 26. december er det 10 år siden, at en tsunami ramte Sydøstasien med voldsomme oversvømmelser til følge. Katastrofen fik alvorlige følger for mange danskere og deres pårørende.

I den anledning planlægger Danmark i samarbejde med Norge at afholde en mindre mindehøjtidelighed i Khao Lak på Phuket, Thailand på dagen den 26. december.

Der må forventes at være pårørende fra mange lande på Phuket for at markere 10-året. Ambassaden vil gerne have en e-mail fra pårørende, som planlægger at rejse til Phuket i den anledning: bkkamb@um.dk.

Under et undersøisk jordskælv i det Indiske Ocean (3° 33' nord, 95° 8' øst) ved øen Sumatra måles der svingninger på Richterskalaen op til 9,3. Det regnes for det fjerde- eller femtestørste udsving, der er målt, og resulterer i en af de værste tsunami-katastrofer i historien.

Mindst 231.000 mennesker (december 2004) i otte asiatiske lande (Indonesien/Sumatra, Sri Lanka, Indien, Thailand, Myanmar, Maldiverne, Malaysia og Bangladesh) bliver dræbt. Tsunamibølgen når også de flere tusinde kilometer til Øst- og Sydafrika, hvor der meldes om ofre fra Somalia, Tanzania, Kenya, Sydafrika, Madagaskar og Seychellerne.

46 danskere bekræftet omkommet, 79 nordmænd bekræftet omkommet, 5 savnes, 121 finner bekræftet omkommet, 57 savnes og 457 svenskere bekræftet omkommet, 86 savnes under tsunamien den 26. december 2004.

Kilde: Den danske ambassade, Bangkok, Thailand

Skrevetd.  16-12-2014 11:06 16/12-2014 11:06 4438  Fremvisninger 4438 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar


  Kommentarer
5510 #1 Chase d. 17/12-2014 klokken 00:02:16
Min kone og jeg var desværre i Khao lak den 26 dec 2004

Jeg får stadig gåsehud, når talen kommer ind på emnet, mit og konens navn rullede rundt på de danske medier som savnet, fordi vi var på mc tur og ikke opholdt os på hotellet, de værste dage i mit liv ! ! !
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.