Reformråd afviser juntas forslag til ny thailandsk forfatning
Et udkast til en ny forfatning i Thailand er søndag blevet nedstemt af et såkaldt reformråd, skriver nyhedsbureauet Reuters.Ud af rådets 247 medlemmer stemte 135 nej, 105 stemte ja, mens syv afstod fra at stemme.
Udkastet til en ny forfatning var på forhånd blevet kritiseret af demokrati- og menneskerettighedsbevægelser, der især har hæftet sig ved, at forfatningen ville tillade, at militæret til enhver tid ville kunne afsætte den folkevalgte regering og udskifte den med et særligt "krisepanel".
Reformrådet er nedsat af militærjuntaen, og dets afvisning af forfatningskladden er et nederlag for premierminister og general Prayuth Chan-ocha.
Han var kupleder, da militæret efter længere tids uro i gaderne tog magten fra det demokratisk valgte parlament i Thailand i maj sidste år.
Læs nærmere på:
- Råd afviser juntas forslag til ny thailandsk forfatning (DR Nyheder)
- Thailand kan komme et skridt nærmere demokrati søndag (Jyllands-Posten)
06/09-2015 09:15
3013 Fremvisninger 3 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









06/09-2015 09:15
3013 Fremvisninger


