100 nye provisionsansatte betjente klar til at dele bøder ud
printer
Når du begiver dig ud i den hektiske thailandske trafik skal du huske hjelm - ellers vanker der bøder. Foto: Steen VoigtNår op mod 70.000 danskere den kommende vinter besøger Phuket, bør de være ekstra opmærksomme, så de undgår, at pengene på feriebudgettet ender i den thailandske bødekasse.
Man skal især skrive sig bag ørene, at det lokale politi i løbet af sommeren har indskærpet, at udlændinge altid skal bære deres pas på sig - eller alternativt fotokopier af de vigtigste sider.

Således blev 104 gæster efter en razzia 16. august på et populært diskotek i Patong tilbageholdt og fik bøder for ikke at have deres pas på sig.
Det thailandske politi er nemlig af den klare opfattelse, at turister altid skal kunne dokumentere deres identitet - nøjagtig som thai'erne skal kunne det med deres ID-kort.

Og har du planer om at leje en knallert eller en scooter på vinterferien i Phuket, så husk også kørekort og styrthjelm.

For er de to ting ikke i orden, står 100 nye provisionsansatte betjente klar til at give dig en bøde på 300 bath (ca. 48 kr.).
Siden foråret har politiet på Phuket hentet 100 betjente på fastlandet til at regulere trafikken. For at forhindre 'penge under bordet', får de nye betjente provision af de indskrevne bøder, der set med danske øjne er beskedne.

- Får man først en bøde for for eksempel at køre uden styrthjelm, holder betjenten ens knallert tilbage.
På anden vis skal man så finde vej til den lokale politistation, stå i en alenlang kø, der er skabt af de 100 ivrige betjente, betale de 300 bath og derefter suse tilbage og vise kvitteringen til betjenten, der så 'løslader' ens knallert.

Læs hele artiklen på BT

Skrevetd.  28-10-2005 11:38 28/10-2005 11:38 4171  Fremvisninger 4171 Fremvisninger  4 Kommentarer 4 Kommentarer


  Kommentarer
19 #1 clydehaumann d. 28/10-2005 klokken 13:42:11
Eftersom en alen er ca 63cm overkommer man nok at skulle vente
116 #2 christian-s d. 28/10-2005 klokken 23:43:27
GrinGrinGrin
110 #3 Healer d. 29/10-2005 klokken 06:59:16
Kørte uden sikkerhedssele sidste år i Phuket i en jeep - og jeps mit kørekort blev tilbageholdt og vi måtte gå til den lokale potitistation, betale 300 bath og så retur for at fremvise kvittering...
En anden farang fik en bøde i Pattaya her i oktober fordi han ikke havde låst spændet på sin styrthjelm...
Bedste hilsen fra GrinHealerGrin
499 #4 rinpoche d. 05/11-2005 klokken 12:17:53
Hej Healer, også her. uden sele på phuket.
Heldigvis var der en police check point lige ved siden af, så jeg kunne få afregnet med det samme.
Officeren der stoppede mig havde lige skrevet lidt ekstra på rapporten, "jeg havde ikke noget kørekort og køretøjet var ikke forsikret!!!" Da jeg påpegede overfor ham at det var urigtigt, gloede han noget og slog det hen med at "det var ligemeget, bare betal de 300 baht, mere bliver det ikke"
rinpoche
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.