Stor demonstration i Bangkok
printer
Mellem 70-100.000 demonstranter ventes at fylde Bangkoks gader i dag, lørdag, på hvad der betragtes som en skæbnedag for Thailands premierminister Thaksin Shinawatra.

Demonstranterne vil vandre mod kongepaladset med en begæring til majestæten om at afsætte premierministeren, der siden sit genvalg sidste år gradvist har mistet mere og mere af sin popularitet.

Lyssky handler
Hovedmanden bag demonstrationen er medie-bossen Sondhi Limthongkul, der gennem de sidste måneder har holdt store møder i Bangkoks centrale park, hvor han har anklaget regeringen for at gennemføre en række lyssky handler og beslutninger præget af nepotisme og korruption.
Thaksin-familiens salg af firmaet Shin Corp i forrige uge har pustet nyt liv i modstandere og kritikere af premierministeren. Salget indbragte over 10 mia. skattefri kroner, og mens ingen bestrider, at skattefritagelsen er lovlig, har den alligevel forarget mange thaier, der mener, at det virker falsk, når premierministeren samtidig rejser rundt fra det ene fattige område til det næste og lover at forbedre folks vilkår.

De seneste tre massedemonstrationer i Bangkok er endt voldeligt og har medført, at landets leder måtte trække sig tilbage. Men der har været tale om felt-marskaler og generaler og ikke om en demokratisk valgt leder. De seneste dage har Thaksin mindet medier og alle andre
om, at 19 millioner vælgere har stemt på ham, og han lover at blive siddende, med mindre kongen anmoder ham om at trække sig tilbage.

Intern kritik
Samtidig vokser den interne kritik mod Thaksin. Fredag trak kulturministeren sig ud af regeringen og gav moral og etik som årsag. Et andet medlem af Thaksin eget parti sagde, at regeringens politik "ikke længere er i en gråzone men at det er mørke tider". Historien taget i betragtning er der analytikere, der mener, at mange modstandere af Thaksin ser en interesse i, at dagens massedemonstration ender i vold. Thaksin selv har bedt "alle dem der elsker ham" om at blive hjemme, og politi og militær er blevet anmodet om at forholde sig roligt, selv om de bliver provokeret.

Kilde:
- Jyllands-Posten

Skrevetd.  04-02-2006 11:28 04/02-2006 11:28 4443  Fremvisninger 4443 Fremvisninger  6 Kommentarer 6 Kommentarer


  Kommentarer
559 #1 Robert Kronberg d. 04/02-2006 klokken 13:23:26
Hvis jeg skulle gå hen og tjene 10 mia. skattefri kroner, så tror jeg nok, at jeg ville være lidt ligeglad med lidt demonstranter...
1153 #2 roald d. 04/02-2006 klokken 16:24:34
det kan være han nu kan købe manchester united for pengeneGrin
559 #3 Robert Kronberg d. 04/02-2006 klokken 17:16:28
Ja, eller FCK
419 #4 quickmouse d. 05/02-2006 klokken 15:27:23
hvad med det positive, han har gjort.man skal jo ikke kun se på det negative.
19 #5 clydehaumann d. 05/02-2006 klokken 15:57:27
Hr. quickmouse .
Og hvad er saa det posetive?
687 #6 687 d. 07/02-2006 klokken 08:16:10
den er svær at svare på Grin , men skyldes nok at jeg ikke følger nok med i hvad der foregår omkring , men kan da se at der bliver bygget en masse rundt onkring veje især , men om det kun er i selve bangkok det sker ved jeg ikke , Thailand består jo mere af kun Bangkok. Men kan da se at al færdsel her i selve Bangkok er total kaotisk uanset hvad tid på døgnet det er.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.