Endnu et års husarrest til Aung San Suu Kyi
Burmas militærjunta har givet oppositionslederen og Nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi yderligere et års husarrest trods kraftig internationalt pres om at løslade hende.Pigtråden rundt om den 60-årige politikers hus i Yangon blev ellers fjernet fredag af et par uniformerede betjente, der også ryddede oppositionslederens indkørsel for de sømmåtter, der forhindrer al indkørsel.
Og oppositionen National League for Democracy (NLD) var optimistisk, efter militærjuntaen i sidste uge tillod Aung San Suu Kyi et besøg af en embedsmand fra FN - det første besøg i to år.
Men en kilde, som ønsker at være anonym, fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at oppositionens forhåbningerne om en løsladelse af Aung San Suu Kyi brast, da en militærofficer i går besøgte Aung San Suu Kyi for at diskutere betingelserne for hendes løsladelse.
Militærjuntaen har ledet Burma - eller Myanmar, som er landets officielle navn - siden 1962.
En enkelt gang har militæret tilladt et valg, nemlig i 1990, og dengang led den svidende nederlag til den Nationale Liga for Demokrati under ledelse af Aung San Suu Kyi.
Men Aung San Suu Kyi fik aldrig lov til at overtage den politiske ledelse af landet, og Aung San Suu Kyi er blot én af anslået 1.300 politiske fanger i landet.
Kilde: Politiken
27/05-2006 13:36
3849 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









27/05-2006 13:36
3849 Fremvisninger


