Dansker idømt 10 års fængsel i Thailand
printer
En dansker skal afsone ti år i et thailandsk fængsel for at have sat ild til en kyllingefarm.

Nabostriden mellem James Christensen og kyllingefarmeren begyndte, fordi der blev fundet døde kyllinger, efter at James Christensen havde taget herreløse hunde til sig. Han måtte betale kompensation til kyllingefarmeren, men klagede over, at kompensationskravene blev større og større.

Efter klagen blev hans hunde dræbt med rottegift, og ifølge anklageren var det derfor, at danskeren den 15. februar sidste år satte ild på kyllingefarmen med brug af to gasflasker.

Anklagerens beviser bestod foruden vidneudsagn af de to gasflasker. Ifølge konsul Ulrik Sørensen ville James Christensen have fået 15 år, hvis ikke han havde indrømmet, at det var hans gasflasker, der blev brugt til brandstiftelsen.

Læs nærmere:
- Politiken
- Jyllands Posten

Skrevetd.  15-08-2006 12:24 15/08-2006 12:24 6931  Fremvisninger 6931 Fremvisninger  10 Kommentarer 10 Kommentarer


  Kommentarer
6 #1 6 d. 15/08-2006 klokken 12:46:37
Ja det er frygteligt at man som udlænding altid får skylden
Det er noget som jeg ikke kan li ved thailand
377 #2 paulsenp d. 15/08-2006 klokken 16:29:02
Hej Bamse,

Det gør man nu ikke altid. Tidligere i år var en af mine venner i en bil sammen med 3 andre faranger. En pickup med thaier, heraf flere munke, kørte ud foran dem, så en påkørsel ikke kunne undgås. Ikke nogen større personskader, men en af munkene brækkede et ben, en brækkede et par ribben og der var et par småskader mere. Ingen problemer, føreren af pickup'en fik hele skylden og skulle betale erstatning (ingen forsikring selvfølgelig).
572 #3 nicefarang d. 15/08-2006 klokken 21:31:16
Jeg håber han er skyldig. Ellers er det sgu surt.
3 #4 3 d. 15/08-2006 klokken 21:43:03
Så lige godaften danmark og der var hans søster inde og fortælle om forløbet. Og hvis det er rigtigt som hun sagde lyder det godt nok hårdt for ham, og jeg må indrømme jeg tror mere på hende end på dem i thailand.
9 #5 Suk Rak Ning d. 15/08-2006 klokken 22:37:40
Jeg håber, at han er uskyldig og bliver løsladt......
720 #6 720 d. 15/08-2006 klokken 23:58:46
Må da håbe at han kan skaffe de 80.000 i kaution, måske skulle vi hjælpe med en indsamling her på dtw.

Med udsigt til 10 år i thaijail, ville jeg sgu springe bail, og snøft aldrig mere thailand....
677 #7 xxxx d. 17/08-2006 klokken 21:17:23
Der kan siges meget om det, men jeg har ikke fulgt med her ude i News eller de Danske.
Men som tidligere skrevet om sagen.. Så lyder det ikke rigtigt......
Jeg har tidligere skrevet hvorfor--......

til det med forsikring på en bil....... Det er der altså altid, ellers kommer man kun til første razzia....... Det er lovpligtig og betales sammen med det vi kan kalde for vægtafgiften 1 gang om året......
le-si
720 #8 720 d. 19/08-2006 klokken 10:08:51
Kan ik lade være med at tænke på, at det var da nogle rådne råd han fik af konsul Ulrik Sørensen. Hvis han(james) nægtede alt kendskab til disse gasflasker, var han sikkert blevet frikendt!!!
720 #9 720 d. 19/08-2006 klokken 10:10:25
Can we together find 500.000 baht to bail James out?

Dear All,

Please read the beginning of this story on[url]www.scandasia.com[/url]:



Thai Court Sentences Dane to 15 Years Imprisonment



"I am shocked," admitted Danish consul in Thailand, Ulrik Holt-Sorensen when the verdict in the grotesque case against the 44 year old Dane, James Christensen, was explained to him.



A Thai judge in the provincial court in Langsuan in Chumporn in Southern Thailand yesterday found James Christensen guilty of attempted arson against his Thai neighbor back in February last year and consequently sentenced him to 15 years in prison. In the same verdict, the judge then pardonned him of the last five years of the sentence, so James will now "only" have to spend ten years in prison.

The judge based his verdict of guilty on the fact that James had "admitted" that the gas tanks found at the neighbors farm, where a small fire had taken place, "could possibly be his" although he denied ever having carried them over there or intended to burn down the neighbor's farm. He had put them in front of his house because they were empty.

No witnesses could substantiate the neighbors claim that James Christensen had anything to do with the small fire that erupted at his place on 15 February 2005. The small fire was quickly put out by the fire brigade and damages were estimated at 54.000 Baht.



n Please indicate if you are willing to risk an amount – big or small – so we may get this poor Dane out of prison. At least we can bail him out until his case will be tried in the higher court. Please don’t pay any amount yet, just indicate your possible contribution. Estimated amount needed is 500.000 baht.


Best regards

Gregers Moller
Publisher
+66 1629 0117
1684 #10 Eva d. 28/08-2006 klokken 16:33:57
Her er historien om James, hilsen James søster Eva

Hej Alle

Jeg er James søster. Jeg har nu læst oplæggene og vil fortælle historien om James. Jeg er meget inde i sagen og har masser af dokumentation.

James skulle altså ifølge dommeren have båret eller kørt 2 styk 15 kg tomme gasflasker ca 600 meter forbi en masse huse, gået over et tæt bevokset område med slanger i bæl ravende mørke og sat ild på et træhus med høj cementsokkel. Efter 6 uger og en masse regnvejr dukker der pludselig hjulspor og for små fodaftryk op omkring huset, som de påstår er James’s. Hans hæl stikker ca 2 cm længere ud end sandalen. Fodsporet er presset ned i ny strøget sand, og har ikke spor efter hæl eller tå. Ingen vidner har på noget tidspunkt set James i nærheden af kamphanefarmen. Og kvinden som har skrevet under i politirapporten fortæller at hun blev opsøgt af politiet 6 uger efter for at skrive under, uden at have set beviserne. Der er ikke foretaget nogen fingeraftryk og der er ingen beviser på at gasflaskerne er hans, eller hvem der har haft fat i dem. James gasflasker blev af James meldt stjålet dagen før.

Man kan jo undre sig over hvorfor James skulle have gjort det, når det ville have været meget lettere med en kop benzin og en tændstik. Branden lignede rent teknisk ikke en brand forårsaget af gasflaskerne.

Hvem er James og hvordan kunne dette her ske? James elsker hunde og hjælper de udsultede og syge hunde med mad og medicin. Gang på gang opsøges James af Khun Tong og hans mænd, som påstår, at James hunde har spist en dyr kamphane. Til trods for at der ca. 100 m derfra ligger et tempel, hvor løsgående gadehunde holder til. Disse har ingen ejer.

James betaler. En dag da James kommer hjem, ser han at de selv smider en Kamphane (eller vist nærmere en almindelig hane?) ind over hegnet til hans hunde. Her siger James STOP!

Efterfølgende dør hans hunde af gift.

James går til politiet, som afviser ham.

En dag går James til Gastank-stationen for at meddele at hans 2 gasflasker er tomme og placeret ved havelågen og de skal komme og skifte dem ud.

Næste dag er de stjålet. James går til politiet og melder at hans gasflasker er væk. 3 dage senere hentes James af politiet, som siger at de bare lige har nogle spørgsmål til ham på politistationen og at han vil komme hjem igen snart. Han går gerne med.

På politistationen bliver James spurgt om de 2 gasflasker som står et pænt stykke fra James, er hans. James svarer efter en afvisning af at undersøge dem tættere på: "Ja, det er muligt, men ikke til at vide, da de alle er ens".

Lige som James skal til og hjem, kommer politimanden Khun Nue Rong og siger en masse højt på Thai, hvorefter at James sættes i hans politibil og køres til fængslet og ender i en isolationscelle uden vindue, uden udgang 24 timer i døgnet, uden nogen at snakke med, uden at vide hvorfor.

I mellemtiden tømmes James hus totalt for værdigenstande (hans hjem var opbygget efter dansk stil og faciliteter) og resten brændes.

I cellen er et hul i jorden og en lille skål vand ved siden af til soignering ved toiletbesøg og drikkelse. Der er rationering på vand - spilder han bliver der ikke fyldt op. Der er ikke vand nok til vask af tøj eller andet. En gang om dagen smides en grydeske ”mad” ind på hans gulv. I cellen har James intet andet end ham selv og det tøj han står i.

Der går 2 måneder på denne måde. James taber sig i denne periode 25 kg. Han er ikke længere en sund muskuløs mand, men en syg dansker såvel fysisk som psykisk. Han ender på psykiatrisk hospital. Her er han i 4 mdr

Herefter tilbage til i isolationscellen, hvor helvedet kun bliver værre og værre, da han får skørbrug pga. vitaminmangel og hans tænder ødelægges meget smertefuldt. Smerten har ingen pause, ingen ende. Der kan siges rigtig meget om hans 15 mdr. ophold i fængslet, men jeg vil vælge at vende tilbage til sagen.

Retssagen, som forløb fra d. 25-27 juli 2006. En retssag, hvor der ikke er nogle vidner, der har set James gøre det eller set ham i nærheden af hanekampfarmen på noget tidspunkt overhovedet. Et vidne som siger hun skrev under, da Khun Nue Rong (politimand) 6 uger efter hændelsen opsøgte hende for at få en underskrift på hans bevisførelse, som hun slet ikke havde set med egne øjne. Han havde skrevet i politirapporten, at der var fundet spor af en trillebøre, sandalspor str. 10 (James bruger 11-11,5), fra Khun Tong´s kamphanefarm over marken i retning mod hovedvejen, hvortil der stadig var ca 500 meter til James hus.

Et foto som blev fremvist i retten skal bevise ovennævnte påstand. På fotoet ses et fodaftryk som er trykket ned i sandet, og forsigtigt løftet op igen. Der ses ikke et sandalspor efter en gående person.

På kamphanefarmen finder politiet 2 gasflasker og en gasbrænder nogle meter kamphanefarmens gavl, som har fået svitset sin sokkel og træværket ovenover. Flaskerne er hele og ikke eksploderede. De er også tomme. Skaden vurderes til 64.000 bath. i anklageskriftet. (Jeg har også hørt noget om en erstatning på yderligere 400.000-500.000 bath, men jeg husker ikke hvor jeg har den oplysning fra.)

Branden anmeldes før midnat, men brandfolkene tilkaldes først kl. ca. 5 om morgenen!

Jeg så ingen billeder af skaden – ved ikke om det findes. Men flere har set den lige efter og refereret til absolut minimal skade. Hanekamp huset er nu istandsat og malet m.m.

Ejeren af gastankstationen, fortæller at hendes fragtmand ikke nåede at bytte James gasflasker den samme dag, James havde henvendt sig. Hun siger også, at hun ikke ved om de gasflasker på billedet er James´s, for der er ingen registrering på dem og alle ligner hinanden, men at hun havde givet James 2 sprit nye gasflasker sidste gang, han var der.

Politiet har ikke taget fingeraftryk af gasflaskerne eller af den lille trillebøre, som der er spor af over marken. Således kan det heller ikke vise om James fingreaftryk er på dem eller afsløre om en anden har haft fingrene på dem.

Karaktervidnet, vidnet som skal beskrive James som person, er søster til den mand, James i sin tid stoppede i hans bil og skældte ham ud over, at han kørte vildt uforsvarligt i et område, hvor der var legende børn på gaden, som var ved at blive kørt over af hans ræs. De ender på politistationen, hvor begge går hver til sit igen uden nogen anholdes.

Hendes karakteristik var at James var en farlig mand m.m.

Et andet vidne som bliver afhørt samme dag får indskudt, at James er en meget rar person og at alle kan lide ham.

Opsummering: Der er ingen vidner, der er ingen bevismateriale på det er James. Der kunne være et motiv. Det kunne der også omvendt. At Khun Tong vil presse James for penge igen. Men sidstnævnte er tilsyneladende ikke i dommerens tankegang.

Dommeren fastsatte dommen med baggrund af at der er et motiv bag. Og at James iflg. politirapporten har svaret ja til at gasflaskerne var hans. I politirapporten havde de ikke taget med at James sagde, ja det kan være mine, men jeg ved det ikke. Politirapporten blev aldrig skrevet under af James advokat. Under politiforhøret var der tolk på. En thailands tolk.

James fik 15 år. Jeg har fået fortalt at dommen blev nedsat til 10 år efter råd fra UM dk, som vejledte James til at sige gasbrænderen var hans.

James fik sidste sommer taget sin invalidepension. Han har ingen penge til at anke sagen, til kaution eller til fornødenheder i fængslet. Hans eneste mulighed er hjælp fra folk, for den danske regering gør ikke. Det eneste ambassaden er forpligtiget til er at kontakte familien og sørge for at der er en advokat. Derfor et nødråb ud til folk. På scandasia.com er Gregers Møller i gang med en indsamling til James.

Alle er meget velkomne til at sende fornødenheder, breve, bøger ect. ned til James, og at besøge ham i Lang Suan fængsel i Thailand.

Adressen er:
To James Ellermann Christensen
Lang Suan prison
Lang Suan Road 300
Lang Suan District
Chumporn 86110
Thailand

Et nødråb fra en søster der elsker sin bror.

Eva Behring

Var i Thailand for at støtte ham under retsforløbet d 25-27 juli 2006
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.