Thailands grundlov sat ud af kraft
printer
En talsmand for kupmagerne i Bangkok læste sent tirsdag nat en erklæring op på samtlige tv-kanaler, hvori det hedder at grundloven er sat ud af kraft.

Ifølge erklæringen er grundloven fra 1998 sat ud af kraft, der er nedsat en reformkommission og et af medlemmerne bliver den respekterede General Prem, der er kongens personlige rådgiver.
Samtidig siger internationale nyhedsbureauer, at kupmagerne har kongens opbakning, og at der snarest vil blive udskrevet nyvalg i Thailand - et valg, som den netop afsatte premierminister Thaksin Shinawatra får lov til at deltage i.

Weerasak Kohsurat, der allerede er udråbt til viceminister i en midlertidig regering, siger til Reuters, at han forventer at kongens rådgiver, Sumate Tantivejakul, vil lede reformkommissionen og den midlertidige regering, mens de politiske reformer forhandles på plads.

Stemningen i Bangkok er spændt, men uden vold eller kampe, og trafikken blev dirigeret rundt om militærets afspærringer.
Sent tirsdag aften vidste man dog stadig ikke, om styrker loyale mod premierminister - de såkaldte Class 10 cadets - ville forsøge at nedkæmpe kuppet, og befolkningen blev opfordret til at blive inden døre.

Butikker og barer lukkede tidligt, og samtidig begyndte folk at hamstre i de supermarkeder, der holdt åbent.

Militærkuppet kommer efter mange måneder med politisk uro.

Kilde: Jyllands-Posten

Skrevetd.  19-09-2006 21:15 19/09-2006 21:15 3572  Fremvisninger 3572 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.