Bush-regeringen skærer i støtte til Thailand
printer
Det thailandske militærkup møder modstand fra Det Hvide Hus i Washington. Grunden til det er, at landet nu ledes af militæret. Og det frygtes at gå ud over civilbefolkningen. »Vi vil kræve en klar og entydig beskyttelse af civil frihed fra den midlertidige myndighed og militæret. Og en hurtig tilbagevenden til demokratiske valg«, siger Dana Perino, Det Hvide Hus' talskvinde ifølge Reuters.

»Skitsen over den kommende konstitution lader til at give militæret en fortsat indflydelsesrig rolle i beslutninger«, siger Dana Perino til Reuters.

»Relationen mellem USA og Thailand vil blive påvirket negativt, indtil Thailand vender tilbage til sin plads, som en demokratisk leder i Asien«.

Det Hvide Hus' officielle udmelding kommer efter den midlertidige regering har erklæret, at premierminister Surayud Chulanont og hans kommende ministerstab vil sidde på magten frem til oktober næste år. Først derefter vil der være et demokratisk valg.

Og det er, set fra Det Hvide Hus, for lang tid at have en militærregering ved magten. Ifølge Dana Perino vil der derfor blive skåret kraftigt i den økonomiske hjælp til landet. I sidste uge valgte den amerikanske regering derfor ikke at sende næsten 24 millioner dollar, omkring 144 millioner kroner, af sted til Thailand.

Men Thailands premierminister arbejder ufortrødent videre på listen af personer, der skal fylde regeringen midlertidigt op. Den forventes at blive offentliggjort torsdag eller fredag.

Kilde: Politiken

Skrevetd.  04-10-2006 22:00 04/10-2006 22:00 3842  Fremvisninger 3842 Fremvisninger  4 Kommentarer 4 Kommentarer


  Kommentarer
720 #1 720 d. 05/10-2006 klokken 12:46:31
De 144milioner kr. er vel kun hjælp iform af våben, tænk hvis det var nye labtops de sendte istedet.
6 #2 6 d. 05/10-2006 klokken 18:30:17
ja de er latterlige de amerikanere,
322 #3 stoney d. 06/10-2006 klokken 11:53:00
ja det er lang tid med militæret ved magten,men hvad med folke morderen Bush,det er sgu værre.Shock
1153 #4 roald d. 08/10-2006 klokken 00:03:11
den nye statsminister ser flink ,venlig og rar ud Smile
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.