Sexet dans og buddhisme skal holdes adskilt
printer
Den thailandske dronning advarer mod udfordrende opførsel ved buddhistiske ceremonier. Landets kulturmisister foreslår censur.

Saftige trin og buddhisme hører ikke sammen. Det mener dronning Sirikit i Thailand. Hun har udsendt en befaling, der advarer mod sexet dans og udfordrende opførsel ved religiøse begivenheder.

Efter dronningen havde set en tv-udsendelse, hvor kvinder dansede i udfordrende tøj ved en buddhistisk ceremoni i Nordthailand, sendte hun et brev til kulturministeren. »Ethvert show eller optræden, der er organiseret i forbindelse med en buddhistisk festival, bør holdes med respekt for Buddha og buddhismen«, sagde kulturministeren, at der blandt andet stod i brevet. Det skriver AP.
Fjernsynsudsendelsen blev sendt i to dage i træk, og viste erotisk dansende kvinder i afslørende kjoler.

Minister forslår censur
»Medierne skal bruge deres sunde fornuft, når de vælger, hvad der skal viderebringes til offentligheden«, sagde kulturministeren Kaisri Sri-arun. Kulturministeren sagde endvidere, at hun synes, at der skal laves en lov, der kan kontrollere udsendelser med upassende materiale.

Letpåklædte kvinder er ellers ikke et sjældent syn i hovedstaden Bangkok, hvor prostitution er udbredt og delvist accepteret. Men landet i øvrigt er forholdsvist konservativt, og kvinder advares ofte mod at gå for afklædt, skriver AP.

Kilde: Politiken

Skrevetd.  30-10-2006 13:52 30/10-2006 13:52 8466  Fremvisninger 8466 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer


  Kommentarer
677 #1 xxxx d. 30/10-2006 klokken 16:12:41
hæ hæ det må være fordi det er vist i Tv eller droningen bare ikke havde andet at lave den dag..
Den sidste begravelse jeg var til syntes jeg da en af de bedste punkter på programmet var da pigerne stillede op, meget lidt påklædt...Smile
Så det er nok en lige så umulig tiltag som med spiritussen og smøgerne..
Landet konservativt.. ha ha så prøv lige at bo her ude.
114 #2 jens d. 31/10-2006 klokken 01:04:17
Moral er godt. dobbeltmoral er dobbelt så godt.
GrinGrinGrinGrinGrin
783 #3 ebeth d. 01/11-2006 klokken 00:46:40
Hmm, tror ikke lige det er begravelser på landet dekretet refererer til.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.