Ny Rambo-film uden 'unødig vold'
printer
De thailandske myndigheder har bedt producenterne af den kommende Rambo 4 film om at undgå for meget vold. Det kan have skadeligt indflydelse på ungdommen, mener de.

De thailandske myndigheder appellerer til filmproducenterne, som påbegynder indspilningerne i begyndelsen af næste år, om at skrue ned for de voldelige scener af hensyn til den yngre del af befolkningen.

»Vi har advaret dem om, at alle voldelige scener skal være rimelige, fordi vi bekymrer os om vores ungdom «, siger Wanasiri Morakul, som er instruktør ved the Thailand Film Office, til Reuters.

Forsvinder i junglen:
Den fjerde i rækken om Vietnam-veteranen John Rambo spillet af Sylvester Stallone kommer til at hedde 'Rambo IV: In the Serpent's Eye'.

Denne gang vender den nu 60-årige Stallone tilbage fra sit otium i Bangkok for at lede efter en flok hjælpearbejdere, som er forsvundet i junglen i det militær-ledede Myanmar.

Holder skarpt øje
En stor del af filmen skal filmes i nationalparker og Wanasiri siger, at myndighederne vil holde tæt øje med filmskaberne for at sikre, at de ikke ødelægger omgivelserne.

»Vi har sagt til dem, at der ikke må bruges ægte pistoler eller bomber i de nationale parker, hvor de skal filme. Thailand har en lov, der forbyder dette, og de har fortalt os, at de kun vil imitere«, siger Wanasiri.

Han håber desuden, at portrættet af en musklefyldt kriger, som har trukket sig tilbage og reparerer militære motorbåde i Bangkok, vil hjælpe regeringen med at promovere landet, som et 'top-spot' for rige vesterlændinge, der vil leve deres sidste år i landet.

Kilde: Politiken

Skrevetd.  02-11-2006 12:43 02/11-2006 12:43 3466  Fremvisninger 3466 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.