'Det var et bestillingsdrab'
printer
Kæresten til 34-årige John Terry Petersen, der natten til torsdag blev dræbt af to skud på den thailandske ø Koh Samui, var vidne til drabet. Den thailanske kvinde Dokket arbejder på den bar, hvor hendes kæreste blev myrdet og en svensk mand hårdt såret.

Jeg tror, det var et bestillingsdrab. Det er forfærdeligt. Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre, siger 29-årige Dokket til Agderposten.

John Terry Petersen er dansk statsborger, men har norsk mor og boede i Norge, hvor han har en 14-årig datter fra et tidligere ægteskab. Han var i Thailand for at besøge sin kæreste gennem de sidste ti måneder.

Til Ekstra Bladet siger Dokket, at hun ikke kan se noget motiv for nedskydningen.
- Han var ikke involveret i noget snavs, så vidt jeg ved.

Det stemmer dog ikke overens med de oplysninger, det lokale politi har givet til Ritzau. Ifølge politiet var han blevet rodet ind i narkohandel, hvilket hans veninde havde henvendt sig til politiet om for at få ham viklet ud igen.

Nu frygter kæresten for sit liv. Siden drabet har hun låst sig inde og lukket baren, der ejes af hendes familie.

- Jeg beder indtrængende ambassaden om at involvere sig i sagen, for jeg stoler ikke på politiet her.

Danskeren og svenskeren var kort inden drabet i skænderi med to thailandske mænd. Det var tilsyneladende danskeren, der havde ført an i skænderiet, og han var mål for kuglerne. Han blev ramt i højre øje og i halsen og var dræbt på stedet. Svenskeren er udenfor livsfare.

Politiet har anholdt en 26-årig thailænder for drabet. Endnu en gerningsmand er fortsat på fri fod.

Kilde: Ekstra Bladet

Skrevetd.  16-12-2006 07:50 16/12-2006 07:50 3715  Fremvisninger 3715 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar


  Kommentarer
1 #1 Webmaster d. 16/12-2006 klokken 08:37:41
Følg evt. tråden om sagen her:

http://www.dansk-...post_30533
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.