Afsat regeringschef giver nervøsitet i Asien
printer
Thaksin Shinawatra er kommet til Japan, hvor embedsmænd slet ikke vil tale med den afsatte regeringschef.

Den thailandske toppolitiker Thaksin Shinwatra, der i fjor blev afsat som regeringschef af sit lands militær, er blevet politisk flygtning af den mere usædvanlige slags. Manden er milliardær og rejser enten i lejede fly eller på ruteflyenes første- og businessclass. Nu er han landet i Tokyo, hvor en talsmand for det japanske udenrigsministerium haster med at sige, at der ikke er aftalt møder mellem den thailandske gæst og regeringsembedsmænd.

Det officielle Japan er tydeligvis skræmt over den diplomatiske krise, der netop har udviklet sig mellem Thailand og Singapore. Da Thaksin tidligere på ugen besøgte Singapore, aflyste overgangsregeringen i Bangkok en besøgsinvitation til den singaporeanske udenrigsminister og annullerede et udvekslingsprogram for embedsmænd mellem de to lande. Thaierne var vrede over, at Thaksin fik et møde med en singaporeansk topembedsmænd.

Ifølge thailandske medier har Thaksin fået en invitation til at holde en tale på et japansk eliteuniversitet. Men en talsmand for universitetet siger, at ingen af dets afdelinger har udstedt en sådan invitation.

Myndighederne i Thailand er ved at foretage en undersøgelse af Thaksin for korruption og magtmisbrug i løbet af de godt fem år, han var ved magten.

Læs resten af artiklen på Asia Online

Skrevetd.  19-01-2007 13:43 19/01-2007 13:43 3595  Fremvisninger 3595 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.