Flyselskabers protest gav pote i Thailand
printer
Presset på Bangkoks nyåbnede, men skandaleramte lufthavn vil aftage, når den thailandske regering om kort tid genåbner byens gamle lufthavn for indenrigsflyvninger. Men flyvninger til og fra Europa, Japan og USA vil fortsat foregå via den ny lufthavn. Det står klart efter en udmelding fra den thailandske regeringschef i dag.

Star Alliance, en sammenslutning af flyselskaber, som bl.a. omfatter Thai Airways, Lufthansa, SAS og United Airlines, har protesteret mod at flytte deres starter og landinger til byens gamle og nedslidte lufthavn, Don Muang. Og protesten har virket. Regeringen i Bangkok har nu besluttet sig for, at de selskaber, der for en tid skal flyve til og fra Don Muang, skal gøre det 'frivilligt'. I praksis betyder det, at charter- og indenrigsflyvninger uden internationale forbindelsesfly vil kunne finde sted fra den gamle lufthavn. Problemerne omkring lufttransporten til og fra et af Asiens mest populære feriemål er opstået i kølvandet af åbningen af Subvarnabhumi Lufthavnen i september i fjor.

Ambitionen med Subvarnabhumi har været at skabe Asiens største lufthavn, men problemerne er landet på stribe i det hypermoderne byggeri: korruption, revner i asfalten på startbanerne, lækager i de alt for få toiletter, osv.

Tidligere på ugen meddelte ledelsen i Thai Airways, at den ikke var indstillet på at opdele sin flytrafik mellem den ny og den gamle lufthavn. Herefter fulgte de øvrige selskaber i Star Alliance med og meldte tilsvarende ud.

Ifølge den thailandske transportselskaber er det især lavprisselskaberne, der har udtrykt interesse for at flytte tilbage til lufthavnen, fordi landingsafgifterne her er lavere end på Subvarnabhumi.

Kilde: Politiken

Skrevetd.  16-02-2007 18:24 16/02-2007 18:24 4212  Fremvisninger 4212 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer


  Kommentarer
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.