I 1967 tog ingeniør Bent Frederiksen ud i verden. 36 år senere vendte han hjem med sin afrikanske kone, Jane. Nu skal hun udvises.
Her er lædersofaer, farvefjernsyn og afrikanske nipsgenstande. Et helt almindeligt dansk hjem. Her bor Jane Wamboi Kariuki Frederiksen på 40 år og Bent Frederiksen, 65. Så længe det varer. 6. marts skal Jane Frederiksen udvises. De har kendt hinanden i 21 år og har været gift i de 18 af dem. Deres datter er 18 år, hun er dansk statsborger, blev student sidste år og læser nu på Danmarks Tekniske Universitet.

Jane Frederiksen skal ud, fordi hendes mand har modtaget starthjælp. Han kom til Danmark fra Kenya i 2003. Men som 61-årig havde han svært ved at få arbejde som ingeniør. Derfor modtog han fra 2004 til 2006 starthjælp. I oktober sidste år var der endelig bingo efter utallige jobansøgninger. Han fik job og var nu i stand til at forsørge familien.

Fælden klapper
Men da Bent Frederiksen ikke har arbejdet i et sammenhængende år, skal Jane udvises til Kenya. Reglerne i udlændingeloven er klare. Som Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skriver i det brev, som Jane Frederiksen modtog 5. februar:

»Det forhold at deres fællesbarn tillige indrejste i Danmark i december 2002 og har opholdt sig her siden, kan tillige ikke føre til andet resultat, da deres datter er myndigt. Deres ægtefælle har inden for et år før tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Betingelsen i udlændingeloven (...) er derfor ikke opfyldt, og De kan ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9...«.

»Vanvittigt«
Bent Frederiksen er en mager, senet og rolig mand. Han siger:

»Jeg er dansker og har betalt skat i de perioder, jeg har arbejdet i Danmark. Jeg har arbejdet for Danida i mange år. Vi har været gift i 18 år, og vores datter er dansk statsborger. Nu har jeg fået job, og så får vi at vide, at min kone skal ud. Det er vanvittigt«.

Jane Frederiksen, som taler flydende engelsk og rimeligt dansk – men som er oprevet og på grådens rand og får antidepressiv medicin og sovepiller – supplerer:

»Her er mit hjem, min datter, min mand – min familie. De har brug for mig. I Kenya har jeg intet. Jeg er meget bange«.

Datteren, Juliet Frederiksen, er en velformuleret ung kvinde, der taler flydende engelsk og dansk. Hun synes, det er uretfærdigt, at en mor til en dansk statsborger skal sendes ud.

»Intet andet land gør sådan«, siger hun.

Udrejsen
Som 25-årig maskiningeniør drog Bent Frederiksen til Nigeria og fik arbejde for Danida som værkstedsformand. Han skulle være med til at gøre snavset afrikansk vand til rent drikkevand.

»Man ville gerne gøre noget for andre, og jeg syntes, de manglede noget dernede. Når man så har arbejdet et stykke tid, går noget af idealismen af, og det bliver arbejde som alt andet«.

Arbejdet for Danida var startskuddet på en lang karriere i Afrika, Østen og Østeuropa. Næsten alle steder havde Bent Frederiksen at gøre med landbrugsprojekter, hvor der skulle bruges vand til at dyrke jorden. Undertiden arbejdede han også i Danmark, og her blev han gift, fik to børn, men blev også senere skilt.

I 1986 arbejdede han for Danida i Kenya, og til en fest mødte han Jane, som var skolelærer. De blev forelsket, flyttede sammen, fik Juliet og blev gift. I 1994 forsøgte Bent Frederiksen for sig selv med et firma, der specialiserede sig i vandforsyning. I mange år gik det godt, men så vendte konjunkturerne i Kenya, og de tog til Danmark i 2003.

Troede på job
Ved den lejlighed fik Jane midlertidig opholdstilladelse, og hendes mand var overbevist om, at han kunne få arbejde som ingeniør.

»Jeg har søgt 250 stillinger, ikke bare ingeniørstillinger, men det var nej hver gang. Der er aldersdiskrimination i Danmark. Det måtte jeg konstatere, men det var der jo ikke så meget, jeg kunne gøre ved«.

På det tidspunkt fik Jane integrationsstøtte og Bent starthjælp. I alt havde de 8.000 kroner netto om måneden. Men for at opfylde boligkravet, der siger, at mennesker, der flytter hertil fra udlandet, skal bo i rimeligt store boliger, har de været tvunget til at bo i en lejlighed til 7.000 kroner om måneden. Så i tre år har de kun haft 1.000 kroner om måneden til sig selv. Hvis ikke de havde fået hjælp fra en af Bents to voksne børn i Danmark, havde det været umuligt. »Om sommeren kan man godt tjene 30 kroner om dagen på at samle flasker. Og så har vi taget brød og andet fra containere. Det er så absolut discount, og vi har aldrig købt kød, der koster mere end ti kroner for et halvt kilo. Men vi har da klaret det«, konstaterer Bent Frederiksen.

Så kom jobbet. I en alder af 65 år blev Bent sidste efterår ansat som lagermand på en fabrik i Lynge.

Lønnen er 22.000 kroner om måneden, og livet er langt bedre, end da familien var på starthjælp.

Forkert afgørelse
Jane kunne også få arbejde, hvis hun måtte. Men som der står i det brev, hun modtog fra Københavns Kommune: »Det glæder os at meddele dig, at du er kvalificeret til optag som social- og sundhedshjælperelev i Københavns Kommune, hvis du indsender dokumentation for arbejds- og opholdstilladelse«.

Det sidste har Jane ikke, og nu skal hun ud. Hun kan søge om familiesammenføring fra Kenya til oktober, når hendes mand har arbejdet i et år, men det er ikke sikkert, at hun får det.

Socialdemokratiets integrationsordfører, Lotte Bundsgaard, mener, at afgørelsen er forkert. Også selv om partiet grundlæggende står bag den danske udlændingelov:

»Det er grundliggende rigtigt, at man skal kunne forsørge sin ægtefælle, når man får hende til Danmark. Det er vigtigt at holde fast i. Men vi har at gøre med en mand, der har arbejde, og så skal hun flytte til Kenya et halvt år for så at komme tilbage hertil. Der burde vi nok sige: Vi har mangel på social- og sundhedsassistenter, han har arbejde, de har en passende bolig. Nogle gange fortolker man reglerne for rigidt«, siger hun.

Det synes Bent Frederiksen også. Om ti dage skal hans kone rejse, og de aner ikke, hvad der skal ske: Kommer politiet? Bliver hun lagt i håndjern, hvis hun ikke rejser?

»Jeg aner det ikke. Men hvis det virkelig kommer så vidt, må vi se at få hende til Sverige. Så kan hun muligvis få asyl der«, siger han.

Nu har jeg fået job, og så får vi at vide, at min kone skal ud. Det er vanvittigt.

Kilde: Politikken