230 danskere strandet i Thailand
En gruppe danske turister er strandet på Phuket i Thailand. Deres fly er defekt og Tyrkiet Eksperten ved ikke, hvornår det lykkes at skaffe et nyt fly.Omkring 230 danskere sidder på deres hoteller på Phuket i Thailand og venter på at komme hjem til Billund. Lørdag aften (lokal tid) havde de ventet halvandet døgn, og endnu er det uvist, hvornår deres rejseselskab, Tyrkiet Eksperten, har chartret et nyt fly.
- Stemningen er på nulpunktet, og folk er vrede. Det værste er, at guiderne ikke kan fortælle os, hvornår vi kommer af sted, siger Rasmus Herlufsen fra sit hotel på Kata Beach til Ritzau.
Oprindelig skulle danskerne have forladt Phuket fredag over middag, men da deres fly er defekt og står i Bangkok, kom de ikke af sted. Samme fly skulle efter planen have returneret til Thailand for søndag morgen at flyve endnu omkring 230 danskere hjem, denne gang til Københavns Lufthavn. Men heller ikke de fløj som planlagt.
Tyrkiet Ekspertens informationschef Michael Klose oplyser, at man i øjeblikket forsøger at chartre nye fly.
Kilde: BT
Læs nærmere om forsinkelserne hos: Tyrkiet Eksperten
31/03-2007 21:03
3820 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









31/03-2007 21:03
3820 Fremvisninger


