Dansker dræbt i Thailand
printer
En dansk statsborger er død under mystiske omstændigheder. Thailandsk politi tror, at der er tale om mord. Politiet i Chiangmai i den nordlige del af landet fik fredag eftermiddag en melding om, at en udenlandsk statsborger var fundet død i et lejet hus i byen, der er et populært turistmål.

Da betjentene og en læge ankom til stedet, fandt de en 71-årig mandlig dansk statsborger liggende død gå gulvet lige ved siden af en åben altandør. Den afdøde var ifølge den førende thaisprogede avis Thai Rath totalt nøgen og havde en brækket næse. Samtidig var der tydelige blodspor, og ved siden af lå et kosteskaft af træ med blod og hår på, som politiet har beslaglagt som spor. Døren ind til afdødes soveværelse var blevet smadret og havde fået flere huller og nøglehullet var ødelagt, men døren var ikke til at åbne.

Det danske udenrigsministeries vagthavende kan ikke bekræfte bt.dk's oplysninger, da man endnu ikke har hørt fra den danske ambassade i Thailand.

Ifølge naboer og beboere i området har den afdøde lejet huset i godt tre år.

Thailandsk Politi mistænker en 52-årig thai-kvinde for mordet. En kvinde som den 71-årige tidligere har været kæreste med. Naboer har hørt danskeren og kvinden skændtes flere gange - senest dagen for mordet, hvor de hørte den afdøde skændes kraftigt, inden der blev stille. Naboerne undrede sig og gik derfor ind og opdagede det nøgne lig af den afdøde.

Politiet tror umiddelbart, at den afdøde blev slået hårdt med kosteskaftet af kvinden, som han skændtes med, og måske mistede balancen og slog hovedet hårdt mod gulvet, så han mistede livet.

Politiet har taget fingeraftryk på stedet, og en læge bekræftede i første omgang, at der er tale om et mistænkeligt dødsfald. Men liget skal nu undersøges yderligere for at bekræfte, at der var tale om mord.

Senere på aftenen afhørte politiet den 52-årige kvinde, som afviste af have noget med sin tidligere mands dødsfald at gøre. Hun blev midlertidigt løsladt og er endnu ikke sigtet. Politiet afventer nu resultatet af den retsmedicinske undersøgelse, før der eventuelt bliver udskrevet en arrestordre.

Kilde: BT

Skrevetd.  26-05-2007 12:41 26/05-2007 12:41 7194  Fremvisninger 7194 Fremvisninger  11 Kommentarer 11 Kommentarer


  Kommentarer
1 #1 Webmaster d. 26/05-2007 klokken 15:07:43
BT, har lidt mere nyt i sagen:

Myrdet danskers pårørende underrettes
En 71-årig dansker er blevet myrdet i Thailand. Hans identitet er fastlagt.

Tidligere lørdag kunne bt.dk fortælle, at en dansker er blevet myrdet i Thailand, og nu bekræfter vagthavende ved det danske udenrigsministerium over for bt.dk, at en 71-årig dansker er blevet dræbt:

- Jeg kan sagtens nikke genkendende til de oplysninger, som bt.dk tidligere har skrevet, siger den vagthavnede.

bt.dk er bekendt med den dræbtes identitet, men vælger ikke at offentliggøre navnet, da de pårørende først nu er i gang med at blive underettet af Udenrigsministeriet.

Vagthavnede fortæller desuden, at den danske ambassade i Thailand har hånd om sagen om den myrdede 71-årige danske statsborger.

- Vi tog for kort tid siden kontakt til Thailandsk politi. Vi har fået oplyst, at de er i gang med at efterforske dødsfaldet, og de udelukker ikke, at der kan være tale om drab. Politiet sender os en rapport, når de er færdige med undersøgelserne, og den må vi jo så afvente indtil videre, siger vagthavende på den danske ambassade, Poul Skov-Petersen ifølge ritzau.

http://www.bt.dk/...26011/1828

1153 #2 roald d. 26/05-2007 klokken 16:39:34
thairath har et billede af den døde mand:


http://www.thaira...tent=48407
1153 #3 roald d. 26/05-2007 klokken 16:46:48
prøver igen tastet forkert bogstav


http://www.thaira...tent=48407
941 #4 Payanak d. 27/05-2007 klokken 04:16:51
572 #5 nicefarang d. 27/05-2007 klokken 07:40:10
Der er også diskussioner på thaivisa:

http://www.thaivi...pic=122490
397 #6 397 d. 27/05-2007 klokken 10:33:35
Hmmm...passer ikke helt til de store charterselskabers slogan..."den altid smilende og venlige befolkning"....Wink
6 #7 6 d. 27/05-2007 klokken 11:01:34
ja nu får hun sikkert et klap på kinden og så siger de fy til hendes
ja det var jo kun en farang som blev dræbt,så det gør ikke så meget
1250 #8 prasat d. 27/05-2007 klokken 11:46:53
fatter ikke at det ikke skulle være mord hvis man slår en med et kosteskaft og han vælter om, selv om det er slaget når han rammer gulvet der slår ham ihjæld er det vel slaget fra kosteskaftet der er årsagen til at han falder.

prasat
1997 #9 Thjaa d. 27/05-2007 klokken 12:17:39
min kone har lest det link roald har sent ud og paa denne hjemmesige staar der naade med at han bode samme med den kvinne men var blevet skilt fra hiande men han hade k0bt en bil i hinse navn og ders diskosjon var at hun vil have hans bil da den stod i hins navn
saa som jeg altig siger k0b inte i din thai kone navn vil du ik vil miste det
9 #10 Suk Rak Ning d. 29/05-2007 klokken 06:11:19
Bilen her i Ning's navn.............haaber ikke at hun kommer med kosten..Shock


Spoeg til side, gu' var det trist at manden doede..R.I.P.

Suk...............Sad
499 #11 rinpoche d. 29/05-2007 klokken 19:28:05
Nej, man må ikke håbe at kosten kommer med .. øh.. kosten?
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.