Rapport om død dansker i Thailand trækker ud
printer
Den 71-årige Paul Düring, der fredag blev fundet død i sit hjem i Nordthailand, blev mandag obduceret. Obduktionsrapporten ventes først klar i næste uge.

Blev han myrdet eller faldt han uheldigt i hjemmet?

Politiet i den thailandske millionby Chiang Mai obducerede mandag den 71-årige dansker Paul Düring, for at komme svaret nærmere. Resultatet af undersøgelsen ventes dog først offentliggjort i næste uge. I mellemtiden svirrer rygterne, og lokale medier har udråbt Paul Dürings 52-årige, thailandske ekskæreste til hovedmistænkt.

Ifølge nyhedsportalen scandasia.com overhørte naboer til danskeren et voldsomt skænderi mellem ham og ekskæresten, inden der pludselig blev stille. Kort efter gik en nabo over til huset og fandt Paul Düring liggende død nær terrassedøren med en brækket næse og et kraftigt hævet baghovede. Det lokale politi har afhørt kvinden, men hun er hverken anholdt eller sigtet.

Den danske ambassadør i Thailand, Michael Sternberg, oplyser til Avisen.dk, at han forventer obduktionsrapporten klar i starten af næste uge.
- Før da kan vi ikke sige noget om årsagen til dødsfaldet, siger Michael Sternberg.

Paul Durings næse var brækket og hans baghoved var hævet, da han blev fundet.

Skrevetd.  28-05-2007 15:19 28/05-2007 15:19 4369  Fremvisninger 4369 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar


  Kommentarer
720 #1 720 d. 29/05-2007 klokken 09:29:37



Tævet ihjel med sin egen stok


MORD I PARADIS: Blodige fingeraftryk belaster thailandsk eks-kæreste, der nægter sig skyldig i drabet på danskeren Paul Düring


Bo Elkjær - 07:47 - 29. maj. 2007


En spadserestok, klistret ind i blod og hår og forsynet med fingeraftryk.

Det er det måske vigtigste bevis i sagen om drabet på den 71-årige dansker Paul Düring.

Han blev fredag fundet myrdet i sit hjem i Chiangmai i det nordlige Thailand.

Stokken blev fundet i huset, hvor den dræbte dansker også blev fundet.

Politiet har anholdt hans tidligere kæreste, den 52-årige Anong Chaiyawut. Hun er ikke sigtet endnu, men under afhøring.

Hans egen stok
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har politiet fundet kvindens fingeraftryk på den stok, som politiet formoder blev brugt til at tæve den 71-årige dansker.

Det var Paul Dürings egen stok, som blev brugt til at tæve ham ned med.

I øjeblikket efterforsker politiet, om den 71-årige dansker regulært blev tævet ihjel med stokken, eller om han døde ved at slå hovedet i et uheldigt fald som følge af de slag, han fik.

Den anholdte kvinde Anong Chaiyawut nægter enhver forbindelse til mandens død.

Dræbt for en ladvogn
Det var naboerne, der fandt Paul Dürings lig. De havde overhørt et skænderi mellem Düring og en kvinde og undrede sig over, at der pludselig blev stille.

Tilsyneladende handlede skænderiet, der udløste drabet, om en bil – en Nissan pick-up, som politiet fandt i en garage ved Dürings bopæl.

Bilen er indregistreret i kvindens navn.

Tidligere drabsforsøg
Paul Düring forærede bilen til kvinden, dengang de var kærester, men beholdt bilen, da kvinden forlod ham til fordel for en anden mand.

Den 71-årige dansker blev fundet nær sin terrassedør med brækket næse og flere mærker af slag i ansigt og nakke. Der var blodspor flere steder i huset.

Ifølge ubekræftede rygter i byen har kvinden tidligere forsøgt at dræbe Düring. Han skal angiveligt tidligere have været indlagt efter en forgiftning.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.