Shinawatra køber Manchester City
printer
Den tidligere thailandske premierminister Thaksin Shinawatra overtager Premier League-klubben Manchester City for 900 millioner kroner

Thailands tidligere premierminister Thaksin Shinawatra bliver ny ejer af Premier League-klubben Manchester City, som har accepteret et købstilbud på 900 millioner kroner.

Shinawatra fremsatte torsdag sit tilbud via sit firma UK Sports Investments, der er dannet med henblik på at købe Premier League-klubben, og Manchester City-ledelsen bekræftede kort efter, at man har indvilget i at sælge.

Shinawatra har i nogen tid været nævnt som mulig køber af klubben, og der er spekuleret i, at han vil hyre den tidligere engelske landstræner Sven-Göran Eriksson som manager.

Thaksin Shinawatra blev i september i fjor afsat som premierminister, da militæret i Thailand tog magten ved et ublodigt kup og styrtede den demokratisk valgte regering. Det skete dengang, fordi man ønskede at afskaffe korruption.

Der er siden blevet rejst tiltale om korruption mod Shinawatra af en komité udpeget af den magtfulde militærjunta i landet, som vil retsforfølge Thaksin Shinawatra og hans hustru i en sag om køb af jord.

/ritzau/ -2007


Skrevetd.  21-06-2007 12:49 21/06-2007 12:49 4443  Fremvisninger 4443 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar


  Kommentarer
1 #1 Webmaster d. 24/06-2007 klokken 14:53:37

http://ekstrablad...312345.ece


[img]http://ekstrabladet.dk/archive/00259/MAN_CITY_THAKSIN_TA_259620d.jpg[/img] is not a valid Image.
Thailands regering undersøger de 900 millioner kroner, landets tidligere leder, Shinawatra, har budt på Manchester City, for at være en del af korruptionssag.

De 900 millioner kroner den tidligere thailandske premierminister Thaksin Shinawatras vil bruge på at købe den engelske Premier League-klub Manchester City for, er under mistanke for at være tjent på illegale transaktioner og skal derfor gennem en større undersøgelse i Thailand, hvis handlen går igennem. Det slår landets økonomiminister, Chalongphob Sussangkarn, fast.

- Jeg er sikker på, at undersøgelseskomitéen vil se på kilden til disse penge og se på, om det er lovlige midler, som er taget ud, eller om de er taget ud på anden måde, siger Sussangkarn.

Thaksin Shinawatra blev i september i fjor afsat som premierminister, da militæret i Thailand tog magten ved et ublodigt kup og styrtede den demokratisk valgte regering. Det skete dengang, fordi man ønskede at afskaffe korruption. Siden har den nye thailandske regering fastfrosset over otte milliarder kroner, som tilhører den tidligere minister og hans familie. I dag bor familien i London.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.