Thaier stemmer om ny grundlov
printer
Mange vælgere vil stemme nej for at demonstrere deres modstand mod militærkuppet.

Præcis elleve måneder efter militærkuppet går thaierne i dag til folkeafstemning om en ny grundlov.

Det er de færreste, der vil påstå, at grundloven er bedre eller mere demokratisk end den fra 1997, som blev sat ud af kraft efter kuppet. Men den nye grundlov kan bane vejen for nye, demokratiske valg og få Thailand ud af det politiske dødvande, landet har været i siden kuppet.

Spænding om resultatet
Over 45 millioner vælgere kan deltage i folkeafstemningen, og fra tidlig morgen var der lange køer ved afstemningsstederne. Det menes dog, at kun ca. 70 procent vil deltage, selv om mandag er blevet erklæret fridag for at give de mange migrantarbejdere en mulighed for at rejse hjem til deres egen provins for at stemme.

Resultatet er ikke givet på forhånd. Modstanderne har ført en voldsom og effektiv kampagne. De tæller blandt andet tilhængerne af den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, der blev afsat ved kuppet og som nu lever i eksil i London. Mange af hans tilhængere vil stemme nej til den nye grundlov, ikke på grund af indholdet men for at vise deres modstand mod kuppet.

Usynlige tilhængere
Andre modstandere tæller folk, der principielt er imod kuppet samt folk, der reelt er imod indholdet i den nye grundlov, som de mener er mere udemokratisk end grundloven fra 1997.

Tilhængerne har været svære at få øje på. Regeringen har blot opfordret folk til at bruge deres demokratiske ret, mens de færreste har beskrevet grundloven som et fremskridt. Bliver den alligevel vedtaget, er det fordi, mange thaier vil se det som et skridt på vejen til at få afviklet valg inden årets udgang og dermed komme ud af to år med politisk ustabilitet.

Læs vidre på JP

Skrevetd.  19-08-2007 10:59 19/08-2007 10:59 3725  Fremvisninger 3725 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.