Sorte bokse fundet efter thailandsk flyulykke
printer
Blandt de mindst 88 mennesker der omkom, da et fly fra det thailandske lavprisselskab One-Two-Go i går forulykkede under landingen på ferieøen Phuket, er 55 udlændinge. Det oplyste selskabets direktør, Udom Tantiprasongchai, i nat.

Han sagde også, at de to sorte bokse fra flyet blev fundet et par timer efter styrtet. Boksene er nu overgivet til myndighederne, der efterforsker årsagen.

Der var 130 personer om bord på flyet, heraf 123 passagerer og syv besætningsmedlemmer.

Den danske ambassade modtog og gennemgik i aftes passagerlisten, men listen indeholdt kun navne og ikke nationalitet blandt de 123 passagerer. Listen, som kan ses på Bangkok Post’s hjemmeside, indeholder umiddelbart ingen danskklingende navne, men det udelukker ikke, at der stadig kan være danske statsborgere iblandt.

To savnede svenskere
42 overlevede, fem af dem er dog så alvorligt kvæstet, at deres tilstand betegnes som alvorlig. Blandt de omkomne er turister fra Canada og Frankrig, rapporterer medier i de to lande. To svenskere overlevede, mens to andre er savnede og frygtes omkommet.

Læs nærmere på: Politiken

Skrevetd.  17-09-2007 11:55 17/09-2007 11:55 4033  Fremvisninger 4033 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar


  Kommentarer
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.