Teenagere står til dødsdom efter mord
printer
En 18-årig thailandsk dreng og hans 16-årige lillebror sidder begge fængslet i Phuket for at have dræbt en 47-årig norsk mand.

Nordmanden, Simen Sparre Knudsen, der har boet på Phuket i nogle år sammen med sin thailandske kone, blev forrige lørdag udsat for et røveri, der udviklede sig til knivdrab. Knudsen blev fundet på gaden død af to knivstik i brystet og uden sit kreditkort, sin lommebog og sine to mobiltelefoner.

Ifølge norske medier blev en 16-årig dreng anholdt lørdag morgen. Han tilstod at have slået og sparket Simen Sparre Knudsen under et gaderøveri mod den ubevæbnede nordmand, der var bosiddende i Thailand. Han hævdede dog, at det var hans 18-årige bror, der førte den kniv, som dræbte den 47-årige.

Søndag eftermiddag kunne thailandsk politi anholde den 18-årige bror. Aftenposten.no skriver, at den 18-årige under afhøringen tilstod at have stukket med kniv under røveriet. Han risikerer nu dødsstraf for drabet.

Brødrene tilhører angiveligt en bande på 4-5 teenagere, der står bag adskillige røverier i samme område den seneste tid.

Politiet leder stadig efter mindst én medgerningsmand.

Kilde: Ekstra Bladet

Skrevetd.  01-10-2007 20:07 01/10-2007 20:07 4071  Fremvisninger 4071 Fremvisninger  6 Kommentarer 6 Kommentarer


  Kommentarer
1 #1 Webmaster d. 01/10-2007 klokken 20:11:03
Der kører en tråd om nyheden her:

http://www.dansk-...post_46648
1380 #2 kylling d. 02/10-2007 klokken 09:11:35
OK men det er nyt for mig at thailand har dødsstraf, det var jeg ikke klar over
322 #3 stoney d. 02/10-2007 klokken 11:36:05
I følge,min mening ligger knægtene som de har redt,men jeg,anede ikke der var dødsstraf I smilets land.Grin
9 #4 Suk Rak Ning d. 02/10-2007 klokken 12:49:40
Proev at laese de skilte der er ved de forskellige graenser til TH, der staar der hoejt og tydeligt, at bla. narko kan medfoere DOEDSSTRAF og et stort HURRA for det.......
1216 #5 Top High Class Fashion d. 02/10-2007 klokken 17:27:30
Ja de 2 er ikke noget og samle paa de har ikke respect for menskeliv afsted med demCool
22 #6 oleskyum d. 03/10-2007 klokken 02:49:26
Jeg kan trække lidt på smilebåndet, når der kommer den bemærkning de har ingen respekt for menneskeliv.

Afsted med dem. Er det respekt for menneskeliv ?
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.