Thaksin nægter sig skyldig
printer
Den tidligere thailandske premierminister Thaksin Shinawatra har ved landets højesteret erklæret sig ikke-skyldig i en af to korruptionsanklager, der er rejst mod ham. Mødet i højesteret fandt sted blot en dag, inden Thaksin skulle indlede en månedlang rejse til Storbritannien. Thailands højesteret har givet tilladelse til, at den tidligere premierminister gennemfører rejsen.

Thaksin er anklaget for korruption i forbindelse med et ejendomskøb i Bangkok, hans hustru foretog i 2003.
»Vi kan bevise vor uskyld«, sagde Thaksin i retten, der var beskyttet af flere end 200 politifolk.

I september 2006 blev Thaksin afsat ved et ublodigt militærkup. De thailandske militærchefer beskyldte ham for korruption og misbrug af sin magt.

For to uger siden vendte Thaksin hjem til Thailand efter 17 måneders selvvalgt eksil i kølvandet på kuppet. Han vendte tilbage blandt andet med den begrundelse, at han ville rense sig for korruptionsanklagerne.

Kilde: Politiken

Skrevetd.  12-03-2008 09:57 12/03-2008 09:57 3309  Fremvisninger 3309 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.