Thailands hær truer med kup
printer
Gør som vi vil have det, eller vi kupper jer fra magten. Det er beskeden fra den magtfulde thailandske hærledelse til den regering, som længe har været på kollisionskurs med den folkevalgte regering, som kom til magten efter valget i slutningen af december i fjor.

I den seneste tid har hæren og den politiske opposition i parlamentet optrappet en række verbale angreb på en minister, Jakrapob Penkair, fordi de mener, at han gør sig skyldig i majestætsfornærmelse.

Kritik af kongehuset og den 80-årige monark, Bhumipol Adulyadej, regnes for noget nær landsforræderi og straffes meget hårdt.

Hærens øverstkommanderende, general Boonsang Niempradit udtaler til journalister i Bangkok: »Ikke en eneste soldat ønsker at deltage i et kup for at styrte regeringen, men jeg kan ikke give nogen garanti for, at der ikke vil komme et kup«. Sidst Thailand oplevede et kup var i september 2006, da militæret satte den kontroversielle og stenrige regeringschef Thaksin Shinawatra fra magten.

Kilde: Politiken

Skrevetd.  29-05-2008 15:06 29/05-2008 15:06 3603  Fremvisninger 3603 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer


  Kommentarer
517 #1 Lars Lang-Danmark d. 30/05-2008 klokken 21:46:55
Ja, inden sommern er forbi er kuppet kommet - eller hur?
2985 #2 2985 d. 08/06-2008 klokken 09:37:19
var dernede ved sidste kup. aldrig har jeg set bangkok så tom for trafik. det var helt rart
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.