Vrede thailændere stormer regeringskontor
printer
Mindst 8000 thailandske anti-regerings demonstranter brød i dag igennem politiets barrikader til premierminister Samak Sundaravejs kontor i Bangkok og krævede, at Samak og hans ministre øjeblikkeligt træder tilbage.

Omkring 5100 politimænd havde i over tre timer holdt demonstranterne fra Folkets Alliance for Demokrati (PAD) tilbage. Men demonstranterne, der i 2006 anførte lignende demonstrationer mod daværende premierminister Thaksin Shinawatra, brød igennem afspærringerne.

- PAD-demonstranter har ingen våben, så hvis der lyder skud, er det ikke os, siger leder af PAD, Chamlong Srimuang.

De over 8000 demonstranter, der råbte: "Smid Thaksin i fængsel," har erklæret, at de vil slå lejr foran regeringshovedkvarteret, indtil Samak og hans kabinet træder tilbage. Samak beskyldes for at handle på vegne af Thaksin.

Kilde: Berlingske Tidende

Skrevetd.  20-06-2008 11:59 20/06-2008 11:59 3377  Fremvisninger 3377 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.