Undertøj der undertrykker
Den 30. juli i år blev Jitra Kotshadej, forkvinden for den thailandske fagforening Triumph International Labour Union fyret af sin arbejdsgiver undertøjsfabrikken Body Fashion Thailand, som er ejet af undertøjsgiganten Triumph International. Fyringen skete angiveligt p.g.a. Jitra's optræden i en TV-debat om abort, hvori hun bar en t-shirt med et politisk budskab.Fyringen fik mere end 2.000 arbejdere til at strejke indtil d.13. september, hvor de grundet økonomiske trængsler måtte indgå en aftale med ledelsen på fabrikken. Clean Clothes Campaign har været i dialog med Triumph International, siden den dag hvor fyringen af Jitra Kotshadej fandt sted. Dialogen har været alt andet end frugtbar.
Arbejdsretten i Bangkok, som i første omgang godkendte fyringen af Jitra Kotshadej, har d. 23. september genoptaget sagen.
Wanphen Wongsombat og Premjai Jaikla; to kvinder, som har taget en aktiv del i kampen for retfærdighed, kommer til Danmark. Turen til Danmark er en del af en såkaldt Workers' Tour. De to kvinder vil således, udover Danmark besøge Norge, Sverige, Tyskland og Schweiz.
Clean Clothes Campaign Danmark inviterer alle interesserede til at komme og deltage i et arrangement d. 29. september kl. 16.30 hos Mellemfolkeligt Samvirke, Borgergade 14, Kbh.K.
Program for arrangementet :
Kl. 16.30 Åbning v/ Dorte Sørensen, forkvinde for Clean Clothes Campaign Danmark.
Kl. 16.45 Det thailandske arbejdsmarked v/ Thomas Petersen, Thai-netværket.
Kl. 17.00 Spørgsmål og debat v/ Wanphen Wongsombat, Triumph International Labour Union og Premjai Jaikla, Thai Labour Campaign.
For mere information om arrangementet kontakt Clean Clothes Campaign Danmark på tlf. 20 63 77 76 eller mail@cleanclothes.dk
Læs nærmere på:
- Fyret af undertøjsgigant for at fornærme Kongen (DTW)
- www.cleanclothes.dk
24/09-2008 13:28
5003 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









24/09-2008 13:28
5003 Fremvisninger


