Uro spreder sig i Thailand
printer
Nye demonstrationer rykker ind i turistområderne i Thailand. "Alt kan ske," siger dansk ambassadør.

Den senere tids uro i Thailand har formentlig ikke nået sit klimaks endnu. Folkets alliance for demokrati, PAD, meddeler, at det mandag vil samle en større demonstration foran Central World Plaza i Bangkok. Dermed flytter den to måneder lange konflikt helt ind i hjertet af Bangkoks turistområder.

Central World Plaza er et af Bangkoks mest trafikbelastede områder fyldt med turister, som ønsker at købe billigt mærketøj. Flere kendte modehuse har deres egne butikker på pladsen, og så er området en blanding af indkøbscentre, fortovscafeer og modehuse.

Den danske ambassadør i Thailand, Michael Sternberg er bekymret for situationen:

"Alt kan ske lige nu i Thailand. Den politiske situation er simpelthen totalt ugennemskuelig," siger han til jp.dk.

Ambassadøren vil ikke direkte fraråde turister til at tage til det mest besøgte land i Asien, men opfordrer danskere, der skal eller tænker på at tage til Thailand, til at tjekke Udenrigsministeriets hjemmeside op til flere gange om dagen:

"Det er vigtigt, at man holder sig opdateret om situationens udvikling i Thailand. Hele tiden. Der sker hele tiden noget nyt."

Læs nærmere på:
- Uro spreder sig i Thailand (Jyllands-Posten)
- Ambassadens Rejsevejledning

Skrevetd.  20-10-2008 17:30 20/10-2008 17:30 3820  Fremvisninger 3820 Fremvisninger  6 Kommentarer 6 Kommentarer


  Kommentarer
2651 #1 swed d. 21/10-2008 klokken 15:11:14
har været der 2 gange idag, og der sker ikke en skid, det er som det plejer at være noget opreklameret og overdrevet noget, men det er jo draplige nyheder der sælger.
den virkelige verden er måske for kedelig at skrive omSmile
3489 #2 Big-Viking d. 21/10-2008 klokken 15:36:07
Mener nu at det er Ok at advare imod at udvise forsigtighed uanset om der sker noget lige pt eller ej..
2651 #3 swed d. 21/10-2008 klokken 19:39:07
nej, men det er dumt at skabe unødvendig frygt og bekymring , vi nok alle hørt historien om fårehyrden der råber alarm i tide og utide, og når der så virkelig er et problem er der inen der reagere
499 #4 rinpoche d. 21/10-2008 klokken 20:02:11
Skal man nu advare imod at udvise forsigtighed? Grin
3489 #5 Big-Viking d. 21/10-2008 klokken 22:14:17
Ja har man ikke noget fornuft at sige eller ikke kan klare sig, så kan man altid gøre nar. Det er svage menneskers måde at gøre tingene på. Men ligefrem at reklamere med at man er svage behøver man vel ikke...
499 #6 rinpoche d. 25/10-2008 klokken 21:28:17
Well, hvis du vil gå igennem hele livet og sige det modsatte af hvad du rent faktisk mener, skal jeg ikke stå i vejen. Du er dansker ikke?
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.