printer
Der har i nat været et kraftigt jordskælv ved Andamanøerne i det Indiske Ocean. Skælvet målte 6.0 på Richterskalen. Det oplyser det amerikanske geologiske institut, USGS. Skælvet skete klokken 2:04 lokal tid i en dybde af 10 km.

Oplysninger om skader og eventuelle tsunami foreligger endnu ikke. Epicentrum ligger ca. 900 km fra Thailand.
Andamanøerne ramtes hårdt af et kraftigt jordskælv og den efterfølgende tsunamin 2. juledag 2004.

Læs nærmere:
- USGS Earthquake

Skrevetd.  04-02-2006 08:25 04/02-2006 08:25 4000  Fremvisninger 4000 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Thailands statsminister håber nu at et realityshow med ham selv i hovedrollen skal stoppe den øget misfornøjelse med ham. I hjembyen Chiang Mai er han dog fortsat en stjerne.

Den tidligere politimand som slog sig op i telekom for så at satse på politik, blev genvalgt med klar margin i februar i fjor, mens Thailand fortsat var i chok efter tsunamien. Et år senere er chokket over, og Thaksin oplever nu modstand fra stadig flere hold.

- De store problemer i samfundet begynder at komme frem, og det er mange forskellige grupperinger som nu er begyndt at kritisere statsministeren, siger den politiske analytiker Giles Ungpakorn ved Chulalongkorn-universitetet til BBC.

Fornylig stormede rasende demonstranter regeringsbygningen i hovedstaden Bangkok etfer at en oppositionspolitiker havde opildnet flere tusindene Thaksin-modstandere til at kræve statsministerens afgang.

Thaksins dalende popularitet de sidste uger skyldes også at medlemmer af hans familie fornylig solgte sig ud af selskapet Shin Corp med et massivt - og skattefrit - afkast.

Læs nærmere:
- Aftenposten.no

Skrevetd.  02-02-2006 17:36 02/02-2006 17:36 3957  Fremvisninger 3957 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
En lastbil med en sprængladning eksploderede udenfor et byhus i det muslimsk dominerede sydlige Thailand i dag. To personer i bilen døde og en blev såret, oplyser politiet.

Bomben eksploderede da lastbilen kørte ind i gården til et byhus i det voldsplaget distrikt Joh Airong i provinsen Narathiwat.
De døde kunne ikke umiddelbart identificeres men formodes at have været tjenstemænd på vej til et månedsmøde med overordnede.

Skrevetd.  02-02-2006 17:36 02/02-2006 17:36 3860  Fremvisninger 3860 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Dansk Thai Website er nu online igen, efter at have været lagt ned i timevis sandsynligvis i samme angrebsbølge som også ramte bla. Jyllandsposten og Berlingske Tidende. Angrebet stammer sandsynligvis fra muslimske hackere som åbenbart har udført et DDoS-angreb mod diverse medier i Danmark pga. sagen med Muhammed-tegningerne.

Herfra betragtes angrebet som et direkte angreb på ytringsfriheden.

Læs nærmere:
- Jyllandsposten
- Politiken
- Ekstra Bladet
- BT

Skrevetd.  28-01-2006 10:01 28/01-2006 10:01 13446  Fremvisninger 13446 Fremvisninger  58 Kommentarer 58 Kommentarer
printer
Onsdag morgen kl. 6.30 blev et af vores medlemmer (HenrikR) vækket brat, da en HT bus kørte ind i deres lille hus på Smidstrup Strandvej - Gilleleje. Deres lille dreng Marvin lå og sov i sit børneværelse da bussen pløjede sig gennem huset. På mirakuløs vis skete der ikke noget med drengen, man han var selvsagt temmelig chokeret over at konstatere at der holdt en TH bus i hans soveværelse.

Familien takker både Buddha og Gud for at de har holdt hånden over dem alle.
Chaufføren slap også uskadt fra ulykken.

Henrik og hans Thailandske kone Boa, købte deres drømme hus i slutningen af 2005.
De var i fuld gang med en større renovering af deres hus da ulykken indtraf. I forbindelse med huset, var der også en lille iskiosk som Henriks kone skulle åbne her til sommer når turistsessionen stater. Med i plannerne var også en tur til Thailand til foråret, men alle disse planer er nu dømt ”Time Out” som Henrik udtrykker det.

Læs nærmere:
- Frederiksborg Amts Avis
- Ekstra Bladet

Skrevetd.  26-01-2006 19:00 26/01-2006 19:00 4728  Fremvisninger 4728 Fremvisninger  7 Kommentarer 7 Kommentarer
printer
Glæd dig til den 24. internationale rejseudstilling i Bella Center fra den 27. - 29. januar. Ferie06 er den største rejsemesse nogensinde. Mere end 800 udstillere fra 53 lande, fordelt på 300 stande, deltager.

Du kan vinde flotte rejsepræmier, lige fra rejser til Thailand, Brasilien, kurophold i Tjekkiet, til weekendophold m.m. Intet andet sted i Skandinavien kan du finde et så stort udbud af rejsebureauer. På Ferie06 er der nemlig over 100 bureauer med alle rejseformer. Der er også gode tilbud på din næste rejse, hvis du bestiller den på Ferie06.

På Ferie 06 har udstillere, som sælger ferieboliger i udlandet, fået en hel lille sektion for sig selv. Blandt andet vil ThaiEstate, som har specialiseret sig i salg af boliger i Thailand, have en stand (C2-25A) under messen.

Læs nærmere:
- Ferie06
- Ferie06 (Udstillernyt)

Skrevetd.  22-01-2006 09:54 22/01-2006 09:54 4592  Fremvisninger 4592 Fremvisninger  4 Kommentarer 4 Kommentarer
printer
Dansk Thai Website har i den seneste tid været plaget af en del useriøse tråde som har været så beskidte at de er røget direkte i censuren. Derfor er alle tråde i censuren hermed blevet slettet og det er fremover slut med selve censuren i forumet. I stedet er der fra dags dato blevet indført en nul-tolerance for at komme det uvæsen til livs, som var ved at ødelægge Dansk Thai Website.

Indenfor det sidste døgn har 3 nu tidligere medlemmer derfor fået spærret deres adgang til siden via en blokering af deres IP-nummer, samt deres brugerprofiler er blevet udelukket for altid.

Som de fleste forhåbentlig ved så er det ikke min livret at skulle udføre censur, låse tråde, slette indlæg eller tråde og udsmide medlemmer. Men det var kommet til et punkt hvor jeg syntes at det var nødvendigt for at få ryddet op og bringe Dansk Thai Website tilbage i det rette spor.

Foruden jeg selv vil føre en hårdere kurs fremover, så er vores fremragende med-administratorer også parat til at gøre deres for at få siden tilbage på ret kurs til glæde for både nye og gamle brugere.

Jeg håber at vi med Dansk Thai Website kan give en bedre viden og forståelse omkring Thailand og at brugerne af Dansk Thai Website vil bruge de muligheder som Dansk Thai Website tilbyder. Idéen bag Dansk Thai Website er at have en seriøs website på dansk omkring Thailand for dig som har en særlig interesse i Thailand eller thailandsk kultur.

Skrevetd.  20-01-2006 20:55 20/01-2006 20:55 7648  Fremvisninger 7648 Fremvisninger  39 Kommentarer 39 Kommentarer
printer
Natten til onsdag blev en 44-årig svensk kvinde overfaldet i nærheden af Lamai beach af to thailænder og tvunget til sex under tvang med en kniv.
- Vi jager de skyldige lige nu, siger politiet i Koh Samui.

Voldtægten skete ved 01.30-tiden natten til onsdag lokal tid.
Den 44-årige kvinde fra det nordlige Sverige havde netop forladt en karaokebar to kilometer fra populære Lamai beach da to ukendte thailænder dukkede op og tvang kvinden med sig.
Ved stranden voldtog de to mænd kvinden under tvang med en kniv.

Rejser med mand og børn
- Ja, det stemmer at en svensker har anmeldt at hun udsattes for voldtægt. Hun har været på sygehuset og gennemgået en undersøgelse, siger en betjent på Koh Samui.
Undersøgelsen skal have vist tegn på at hun udsattes for sexuel vold. Med på rejsen er hendes mand og to børn.
For omkring to uger sidan myrdes og voldtages en 21-årig engelsk kvinde på Koh Samui. Næsten samtidigt blev en 12-årig svensk pige voldtaget.
En hotelansat er pågrebet og har erkendt voldtægten på den svenske pige.

Nu kæmper politiet på stedet for at det livsvigtige turisterhverv ikke skal tage skade af de alvorlige forbrydelser.

Skrevetd.  19-01-2006 23:28 19/01-2006 23:28 4465  Fremvisninger 4465 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Skyderi og bombeangreb i det sydlige Thailand, hvor det islamisk oprør er gået ind i sit tredje år.

En 65-årig mand og en politimand er blevet dræbt af skud i de oprørske provinser i det sydlige Thailand, sagde politiet i dag. Den ældre mand blev skudt, da han var på vej hjem fra et marked i provinsen Narathiwat, mens den 23-årige politimand blev skudt i naboprovinsen Yala.

Flere end 1.000 dræbt under oprør
Politiet sagde samtidig, at en mindre bombe var eksploderet i Yala by. Tre soldater, der eskorterede lærere til skolen, blev lettere såret.

De sydthailandske provinser har i de seneste godt to år været skueplads for et islamisk oprør imod myndighederne og det buddhistiske centralstyre i Thailands hovedstad, Bangkok. Flere end 1.000 mennesker er blevet dræbt.

Kilde: Politiken

Skrevetd.  18-01-2006 09:54 18/01-2006 09:54 5619  Fremvisninger 5619 Fremvisninger  13 Kommentarer 13 Kommentarer
printer
Thailands ambassade i København er nu klar til at udstede de nye elektroniske pas, til thailandske statsborgere hvis pas snart udløber.

Leveringstid 4-5 uger efter bestilling. Pris 350 kr. plus 60 kr. i porto (anbefalet brev)

Skrevetd.  17-01-2006 21:56 17/01-2006 21:56 3417  Fremvisninger 3417 Fremvisninger  4 Kommentarer 4 Kommentarer
printer
Demostranterne kom indenfor hegnet der hvor regeringsbygningen ligger og besatte en kort stund området. Der blev holdt appeller mod statsminister Thaksin før demostranterne fulgte opfordringen om at forlade området igen.

Besættelsen fredag er den hidtil mest dramatiske hændelse i den kampagne forlægger Sondhi Limthongkul har stået i spidsen for. Han var tidligere én af statsminister Thaksin Shinawatra's støttepiller, men har det sidste år ledet an i en kampagne for at få ham afsat.

Statsminsteren og hans regering beskyldes blandt andet for korruption og magtmisbrug, skriver AP.

Mange af demonstranterne havde tidligere på dagen deltaget i et optog i en af Bangkoks parker, der Sondhi Limthongkul tidligere har samlet så mange som 20.000 og 30.000 tilhørere til sine møder.

Det var flere sammenstød mellem Sondhis tilhængere og kritikere undervejs, før Sondhi fik med sig sine tilhængere på en march mod regeringsbygningen.

Skrevetd.  14-01-2006 10:41 14/01-2006 10:41 4013  Fremvisninger 4013 Fremvisninger  4 Kommentarer 4 Kommentarer
printer

Skrevetd.  12-01-2006 21:34 12/01-2006 21:34 8701  Fremvisninger 8701 Fremvisninger  8 Kommentarer 8 Kommentarer
printer
To thailandske fiskere indrømmer mord og voldtægt på en britisk turist i det thailandske ferieparadis Koh Samui. Brasiliansk model fundet i live.

Ferieparadiset Koh Samui i det sydlige Thailand er i chok over to fiskermænd, som mandag indrømmede, at de stod bag voldtægten og mordet på den 21-årige britiske kvinde Katherine Horton.
Katherine Horton - en universitetsstudent fra Cardiff i Wales - blev myrdet nytårsaften på sin ferie på den populære ø. Hendes lig svøbt ind i en aftenkjole blev fundet mandag morgen af en mand på vandscooter i den thailandske golf og bragt op på stranden i Lamai på Koh Samui.
- De to mistænkte har indømmet voldtægt og drab på den britiske turist, men vi har bragt dem til Bangkok for at tage en DNA-test for at være helt sikre, rapporterer politiet.

Den 23-årige Bualoi Posit fortalte politiet, at han stod bag voldtægten, mens 24-årige Wichai Somkhaoyai indrømmede at have medvirket til mord.

De to fiskere spottede kvinden på stranden, mens hun ringede hjem til sin mor og ønskede godt nytår.

Tævet med kølle

Moderen, Elizabeth Horton, fortalte politiet, at hun kunne høre hendes datter skrige inden forbindelsen blev afbrudt.

De to fiskere voldtog Katherine Horton, tævede hende med en trækølle og smed hende i havet.

- Katherine kom til Thailand for at danse på stranden, for at ride på en elefant og for at få lidt ferie inden hun skulle afslutte sit studie. Nu er hun blevet taget fra os, fortæller hendes far Ian Horton.

Thailands Primierminister Thaksin Shinawatra appellerede i sidste uge til at gøre alt for at finde morderne, fordi det landet i forvejen lider under en nedgang i turisme efter sidste års tsunami og fugleinfluenzaen.

Og der er flere problemer i Paradis. Nytårsaften blev en 12-årig svensk pige voldtaget af en af de ansatte på et hotel, hvor hun boede sammen med sin familie. Den tredje voldtægt i Koh Samui på tre måneder.

Det thailandske politi leder derimod ikke længere efter den 22-årige brasilianske model, Talipa Rosini, som forsvandt torsdag, da hun gik ombord på en færge til Koh Samui. Hun er fundet i sikkerhed på Koh Samuis naboø Koh Phangan.

Link

Skrevetd.  09-01-2006 15:37 09/01-2006 15:37 3755  Fremvisninger 3755 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer
printer
Overgrebet på den svenske pige skal være sket på Chaweng Beach på øen Koh Samuis østlige kyst i mandags. To dage senere blev en mistænkt mand pågrebet, manden arbejdede på hotellet hvor den svenske familie boede.

Det thailandske politi søger vidner til episoden. I følge kilder til Aftonbladet findes der forskellige forklaringer om hvad som er sket. Den mistænkte mand hævder at pigen var med på det som hænde, og at han troede at hun var betydelig ældre.

Samtidigt foregår også en anden efterforskning på Koh Samui, hvor 100 betjente er involveret. En 21-årig kvinde fra Wales er blevet myrdet på den lille ø. Der tyder på at hun blev voldtaget inden hun blev myrdet.

På tre måneder er tre kvinder blevet voldtaget på paradisøen.

Skrevetd.  08-01-2006 11:26 08/01-2006 11:26 5077  Fremvisninger 5077 Fremvisninger  7 Kommentarer 7 Kommentarer
printer
Videnskabsministeriet og Udenrigsministeriet har i samarbejde med TDC udviklet en løsning, der sikrer, at danske statsborgere bosat i udlandet kan få udleveret PIN-brev til digital signatur fra ca. 540 ambassader og konsulater fordelt rundt om på jorden.

- Danmark er internationalt i front med udbredelse af digitale services og digitale signaturer, og nu får danskere med fast bopæl i udlandet også mulighed for at nyde godt af dette. Uanset hvor i verden danskere bor, vil de elektronisk f.eks. kunne ordne deres skat, SU og pension med en digital signatur, siger videnskabsminister Helge Sander.

Den nye ordning er gratis for danskere i Danmark, men kommer til at koste udlandsdanskere 160 kr. De skal nemlig hente et personligt PIN-brev fra en dansk ambassade eller konsulat i det land, hvor de bor. PIN-brevet er nødvendigt for at få en digital signatur.

Ca. 550.000 danskere har indtil i dag fået en digital signatur, men hidtil har det ikke været muligt for udedanskere at være med.

Læs nærmere: Nyt fra Danmark

Skrevetd.  07-01-2006 23:53 07/01-2006 23:53 3654  Fremvisninger 3654 Fremvisninger  9 Kommentarer 9 Kommentarer
printer
Oprørere i det sydlige Thailand har i løbesedler, der er omdelt på skoler i Sungai Padi-distriktet i den sydthailandske Narathiwat-provins, advaret skolelærere om, at hvis soldater, som er udstationeret på skolerne for at holde oprørere væk, ikke forsvinder, kan lærernes sikkerhed ikke garanteres.

Løbesedlerne er omdelt på 37 skoler, skriver avisen Bangkok Post.

Oprørerne skriver, at soldaterne, der har oprettet baser på skolerne, er der for at foretage offensive aktioner.

Myndighederne i Sungai Padi-distriktet siger, at løbesedlerne har skabt frygt blandt lærerne. En lærer på en skole siger, at hans skole er mennesketom og forladt, fordi de 12 skolelærere bliver væk og har søgt om forflyttelse.

Militante islamister har i de seneste to år gjort oprør i Thailands tre sydligste provinser, hvor befolkningen overvejende er muslimsk. Oprøret har kostet flere end 1000 mennesker livet.

Skrevetd.  07-01-2006 12:54 07/01-2006 12:54 3751  Fremvisninger 3751 Fremvisninger  8 Kommentarer 8 Kommentarer
printer
Svenske Aftonbladet, har fået tilladelse af De Thailandske myndigheder til at besøge og filme den tidligere Svenske fremmedlegioner Kenneth Eriksson, 41. Kenneth Eriksson sider fængslet i det berygtede Thailandske fængsel Nhongplaplay i Pattaya, sigtet for mordet på en prostitueret tilbage i januar 2005. Efter drabet på den prostitueret, skulle han angiveligt have delvis parteret liget, for derefter at bortskaffe dette over en mur hjulpet af tilfældig forbipasserende.

Kenneth Eriksson deler fængslecelle sammen med 40 andre fanger. Til Aftonbladet beretter Kenneth Eriksson om de kummerlige forhold han oplever i fængslet. Hvor de daglige gastronomiske højdepunkter hovedsagligt består af ris i varmt vand, tilsat kød eller fiskestykker.

Han beretter også om, at han den første nat i fængslet blev udsat grov mishandling. Hvem der skulle have udført denne mishandling, berettes der ikke om. Det er ikke risikofrit at sidde i et Thailandsk fængsel. For nogle år siden blev en udenlandsk fange myrdet i Nhongplaplay fængslet i Pattaya.

Jeg har købt beskyttelse! siger han. Beskyttelsen består af andre medfanger som agerer livvagter for Kenneth Eriksson.
Selv anser han sig ikke skyldig i drab. Med derimod om handlinger som efterfølgerne skulle have forvoldt andres død.

Ifølge Svenske Aftonbladet - tror Kenneth Eriksson selv at han bliver dømt til livsvarigt fængsel, eller bliver dødsdømt.

Tidligere er andre udlændinge blevet dømt til døden i Thailand i forbindelse narkotikaforbrydelser. For efterfølgerne at blive omstødt til livsvarigt fængsel. Midt i januar bliver der en ”høring” i sagen - en endelig rettergang kommer tidligst for retten engang til efteråret 2006.

Kilde: Aftonbladet

Skrevetd.  06-01-2006 08:41 06/01-2006 08:41 7708  Fremvisninger 7708 Fremvisninger  14 Kommentarer 14 Kommentarer
printer
En Boeing 747 fra Thai Airways i Københavns Lufthavn. - Arkivfoto: Johnny FrederiksenFlyselskaberne Thai Airways og Kenya Airways meldes til politiet for at tilbyde rabatter til folk med bestemt etnisk tilhørsforhold. Også to rejsebureauer meldes til politiet.

Dokumentations– og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC) vil nu melde to flyselskaber og to rejsebureauer til politiet. DR1’s forbrugermagasin Kontant kan med skjulte optagelser dokumentere, at de fire selskaber opererer med såkaldte etniske priser.

Det betyder, at thaier, kenyanere og somaliere kan få flybilletter med en særlig etnisk rabat og dermed betaler mindre end andre kunder. Rabatten er fra 400 og helt op til 1.000 kroner.

»Umiddelbart så er det en politisag, det er en overtrædelse af lov om forbud mod for-skelsbehandling på grund af race, så vi indgiver en anmeldelse«, siger Niels-Erik Hansen, centerleder, DRC.

Det er de to flyselskaber, Thai Airways og Kenya Airways, der giver den etniske rabat, men billetterne sælges gennem rejsebureauerne Thai Travel og det norske Reisehuset.

Omkring 100.000 danskere besøgte Thailand sidste år.

Kilde: Politiken

Skrevetd.  03-01-2006 22:01 03/01-2006 22:01 5006  Fremvisninger 5006 Fremvisninger  6 Kommentarer 6 Kommentarer
printer
Både Red Barnet og thailandske organisationer er oprørte over betingelserne som stilles for at få hjælp. Det er specielt amerikanske frikirker som står bag «missioneringen», skriver Svenska Dagbladet.

Oplysningerne kommer frem i interview lavet af svenske og britiske Red Barnet, samt Unicef. 5000 thailandske børn fra 5-18 år i de flodbølgeramte områder har deltaget i undersøgelsen. Den røde tråd i svarene er at de ofte har følt hjælpen fra udenlandske, frikirkelige hjælpeorganisationer som påtrængende og krænkende. Budskabet har gået ud på at hvis ikke de og deres familier omvender sig, bliver der ingen hjælp.

Metoderne har blandt andet ført til rivalisering mellem grupper hvor enkelte har konverteret og fået hjælp, mens andre har holdt fast på sin oprindelige religion og har måtte klare sig uden hjælp, oplyser Inger Östergren i Red Barnet i Bangkok.

– Det er et sammensurium af organisationer som slås om menneskernes opmærksomhed i disse områder. På enkelte steder er det blivet som i 1800-tallet da missionærene krævede omvendelse som betingelse for at få mad og tøj, siger Östergren, som er Red Barnets ansvarlige for de flodbølgeramte områder i Sydøst-Asien.

Skrevetd.  03-01-2006 19:43 03/01-2006 19:43 4268  Fremvisninger 4268 Fremvisninger  7 Kommentarer 7 Kommentarer
printer
Forrige år mindskes antallet af AIDS-dødsfald kraftigt i Thailand, viser officiel statistik.

Mellem januar og november 2005 døde 1.478 mennesker af AIDS i Thailand. Året før var antallet betydeligt højere - 6.593, meddeler sundhedsministeriumet.

Den kraftige mindskning i antallet af døde beror sandsynligvis på adgangen til billig medicin af den type som forbedre de HIV-smittede og AIDS-syges helbredstilstand, kommentere chefen for sygdomskontrollen Thawat Suntrajarn i en udtalelse.

Ministeriumet regner med en mindskning af nye HIV/AIDS-tilfælde til højst 16.000 i 2006, hvilket skulle indebære mindskning med 10%. Forrige år fødtes 2.400 børn med HIV-viruset. I år er målet at mindske antallet nyfødte smittede til nogle hundrede.

Thailand har gjort medicinen til HIV/AIDS-patienter tilgængelig i et helseprogram som gør det muligt for fattige at få sygehusbehandling for 30 bath per besøg.

Skrevetd.  03-01-2006 19:21 03/01-2006 19:21 5102  Fremvisninger 5102 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer
printer
Et anonymt skibsmægler-ægtepar fra Holbæk har doneret en million kroner af deres private opsparing til familien Johansen. Foto: ScanpixEt anonymt skibsmægler-ægtepar fra Holbæk har doneret en million kroner af deres private opsparing til familien Johansen, så de kan få deres alvorligt syge søn, 48-årige Jan, hjem til et hospital i Danmark.

Ægteparret fra Holbæk ønsker ikke at få deres navn i avisen. - Vi gør kun det her for at hjælpe.
Vi ved, hvem Jan er fra gadebilledet i Holbæk, og ingen - hverken høj eller lav - har fortjent at dø alene på den måde, siger hun. Det godhjertede ægtepar havde læst om Jans tragiske skæbne i B.T.
- Vi snakkede om den stakkels mand, og jeg sagde til min mand, at jeg havde lyst til at hjælpe. Han kiggede på mig og sagde, at han havde tænkt akkurat det samme. Og så satte vi det i gang, fortæller kvinden.

En million kroner er rigtig mange penge, og Jans forældre, Finn og Gerda, troede da heller ikke deres egne ører, da de fik det at vide.

- Vi bliver jo ikke mere lykkelige af at have den million på kontoen, siger kvinden og fortsætter:

- Finn og Gerda har ikke pengene til at få deres syge søn hjem. Men det har vi, og derfor vil vi hjælpe. Vi forstår simpelthen ikke, at Holbæk kommune har afslået at betale for ambulanceflyet, men nogen må jo gøre noget. Og det blev så os.

Kilde: BT

Skrevetd.  31-12-2005 04:47 31/12-2005 04:47 6179  Fremvisninger 6179 Fremvisninger  20 Kommentarer 20 Kommentarer
printer
48-årige Jan Johansen er dømt til at dø i Thailand. Han var på sin drømmeferie, da en hjerneblødning sendte ham i respirator på et thailandsk hospital. Nu ligger han der, hjælpeløs og alene mange tusinde kilometer fra sin familie i Danmark.

Kun et ambulancefly indrettet som en intensivafdeling kan få ham hjem. Men sådan et fly koster omkring 800.000 kr. og Jan har ingen rejseforsikring. Derfor skal hans forældre, Finn og Gerda, selv betale, hvis de vil se deres søn igen.

Følg tråden her

Skrevetd.  29-12-2005 18:58 29/12-2005 18:58 6065  Fremvisninger 6065 Fremvisninger  15 Kommentarer 15 Kommentarer
printer
Hotellerne ved Thailands vestvendte kyster er ikke tilsluttet det advarselssystem, der er blevet oprettet siden flodbølgen sidste år.
Hotellerne orienterer heller ikke deres gæster om, hvad de skal gøre i tilfælde af endnu en katastrofe.
Det siger den næstkommanderende for Thailands meteorologiske institut, Smith Hammasaroj.

Smith kritiserer hotellerne for ikke at have kontakt til det nationale center for katastrofeadvarsel, som er blevet oprettet.

»Hotellerne har investerer milliarder baht i genopbygningen, men de vil ikke lægge de 500.000 baht (77.000 kroner), som det koster at tilslutte sig advarselssystemet«, siger han.

Smith advarer om, at hvis ikke turisterne ved, hvad de skal gøre i tilfælde af en advarsel, har systemet ingen funktion.

Smith blev i 1998 fyret fra sit job efter at have advaret om en flodbølge. Advarslen kunne unødigt bekymre turisterne, lød begrundelse for fyringen. Siden blev han dog genindsat, da grundlaget for advarslen blev bekræftet.

Kilde: Politiken

Skrevetd.  27-12-2005 18:35 27/12-2005 18:35 4257  Fremvisninger 4257 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
46 danskere mistede livet i tsunamiens vandmasser, der anden juledag sidste år hærgede Sydøstasiens kyster og kostede mere end 220.000 menneskeliv.

Etårsdagen for flodbølgen er blevet markeret i de danske domkirker og ved en særlig mindegudstjeneste i Helligåndskirken på Strøget i København arrangeret af Dansk Røde Kors.

Flere hundreder pårørende deltog i mindegudstjenesten, ligesom højtideligheden blev fulgt af blandt andre kirkeminister Bertel Haarder (V), det thailandske ambassadørpar, Københavns biskop, Erik Norman Svendsen og generalsekretær for Dansk Røde Kors Jørgen Poulsen.

De fleste danskere, som omkom i flodbølgen, opholdt sig i Thailand, hvor næsten 5.400 personer døde langs de thailandske strande – blandt dem var 44 danske.

Alle seks thailandske provinser, der blev ramt af flodbølgen fra Det Indiske Ocean, markerede årsdagen med mindehøjtideligheder.

Læs nærmere:
- Politiken - Danske ofre for tsunamien mindet i København
- Politiken - Sverige græder på årsdagen for tsunamien
- Politiken - Et år efter tsunamien
- Politiken - Tsunamiens største heltinde mindedes katastrofen
- Politiken - Et år efter: Verden siger farvel til de døde
- Politiken - Overlevende fra Khao Lak: »Havet er ikke det samme længere«

Skrevetd.  26-12-2005 22:06 26/12-2005 22:06 5966  Fremvisninger 5966 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Fire thailandske mænd i alderen 28-36 år er blevet anholdt og sigtet for vold med døden til følge mod den 54-årige dansker, der tirsdag blev tævet ihjel i sit hjem i den thailandske by Cha-Am, skriver B.T. Danskerens thailandske samlever fortæller til bladet, at dramaet begyndte, da danskeren bad sin nabo om at flytte den bil, der spærrede vejen for danskerens egen bil.

Den thailandske nabo, der tidligere har optrådt støjende i området, blev meget ophidset og fik hjælp af tre venner til overfaldet på danskeren.
»Pludselig sprang de frem og bankede løs på ham med træbjælker og stålrør. Det stoppede først, da jeg fik hevet ham i sikkerhed, for mig slog de ikke på«, fortæller hun til B.T.

Imens havde naboen fået hjælp af endnu flere venner, der lagde sig på lur både foran og bagved huset. Men naboen og de tre venner havde allerede gjort så rigeligt. Ti minutter efter at have lagt sig i sengen var den 54-årige dansker død.

I går meldte de fire mænd så sig selv til politiet og blev anholdt.

Skrevetd.  23-12-2005 13:11 23/12-2005 13:11 4104  Fremvisninger 4104 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer