Tre fingre og månedlange protester i Thailand

Månedlange protester i Thailand har kastet landet ud i den største krise i årevis.

– I ser måske vores smukke strande, vores bakker og skove. Men jeg vil have, at I skal vide, at bag skønheden lider mange thailændere på grund af det bagvendte og gammeldags system, vi lever under.

Ordene kommer fra Parit Chiwarak. Han er blevet et ikon blandt de tusinder af unge thailændere, der lige nu demonstrerer mod Thailands styre og landets ekstremt magtfulde konge.

Protesterne begyndte helt tilbage i februar, men fik for alvor medvind i juli, hvor flere tusinde – især unge – gik på gaden og stillede tre krav:

  1. Regeringen skal træde tilbage,
  2. parlamentet skal opløses,
  3. og så skal forfatningen ændres for at begrænse kongehusets magt.

Kravene kommunikeres ved at hæve tre fingre i vejret.

Stor ulighed i det thailandske samfund

Ifølge kritikere som Parit medvirker landets monarki til at fastholde den store ulighed, som eksisterer i det thailandske samfund. En ulighed der er til at tage og føle på.

10 procent af befolkningen lever i fattigdom, mens bare én procent af landets befolkning sidder på over halvdelen af landets værdier.

Cement i maven

12 gange har militæret taget magten i landet siden 1972, senest i 2014, hvor en demokratisk valgt regering blev afsat og hærchef Prayuth indsat som premierminister. Den post sidder han stadig på i dag. Og militærstyret er ikke bleg for at forfølge kritikere.

Dissidenten Wanchalearm Satsaksi forsvandt i juni fra Cambodia, hvor han ifølge øjenvidner blev smidt ind i en bil af bevæbnede mænd. Mindst 9 dissidenter i eksil er forsvundet – to af dem blev skyllet op på en flodbred med cement i maven.

Du kan se mere om thailændernes kamp for mere demokrati i Horisont fra Danmark Radio:

Læs nærmere på:

Be the first to comment

Skriv et svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*